HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Carl Trock

lægfolk mødte ham helt fra begyndelsen med mistillid og fortalte næsten præsterne ligeud, at de anderledes skulle gå ud og mis­ sionere i sognet. Allerede 1893 søgte la Cour andet embede, han kom 1895 til Gamtofte. Han skrev i ansøgningerne, at han kunne ikke leve af lønnen. Han var også lovet 4.000 kr. og fik ca. 3.000 kr. og hans gerning var vanskeliggjort af folk, der kunne true »en sund, besindig folkekirkelig Udvikling«. Biskoppen havde anbefalet ham somen dygtig, samvittigheds­ fuld og besindig præst, der kunne gøre fyl­ dest, hvor han kom. På Nørrebro kunne han ikke få udkomme til sin store familie. På Sydvest-Fyn fik han 10 år, blev afholdt, men var de sidste 3 år en nedbrudt mand, der tænkte tilbage på Sundby-årene som hans bedste tid. Han blev også kun 58 år. Hvem kunne fristes af Sundby efter at de 3 præster var flyttet, efter 6, 5, og 7 år? Det fri­ stede Ad. Schneekloth,1437 år gammel og søn af en anset reformpædagog og skolebesty­ rer,15der bl.a. ønskede skolen frigjort fra kir­ ken. Han havde eksamen fra 1879, efter en kort tid somkateket var han 1880 blevet ordi­ neret kateket i Fredericia og 1886 sognepræst for et par landsogne på Sjælland. Han havde begge steder haft gode forhold til kolleger og menighederne. - Men Sundbys godt 9.000 indb. kunne have mistet deres præst 1895. Han var ikke glemt i Fredericia og 4-500 opfordrede S. til at søge det ledige sogne­ præsteembede ved Skt. Michaelis kirke der. S. søgte også, men bemærkede i ansøgnin­ gen, at han aldeles ikke havde »noget Ønske om at blive forflyttet«. Han var »vel tilfreds« i Sundby, men opfordret af så mange mente GUSTAV ADOLPH SCHNEEKLOTH

sen 1883 embede som sognepræst ved Skt. Olai kirke i Helsingør, hvor han nok fik stor kirkegang. Han blev i 1894 provst - og døde 1902 58 år gammel. Ny præst blev blandt 8 ansøgere P.D. la Cour,12 en præstesøn, 36 år gammel, efter eksamen 1873 havde han været lærer et år i Århus og siden 1875 kateket (hjælpepræst) og førstelærer i Skanderborg. Han blev ene­ ste præst for de 10.000-12.000 indb. i Sundby indtil sidst i 1887 hvor L.V. Nielsen blev hans medhjælper. Et regulativ fastlagde hvad hjælp la Cour kunne regne med, for L.V. Nielsen var tillige præst ved Kbh.s civile arresthus. For arbejdet i Sundby fik Nielsen 1200 kr. årligt. De rakte ikke langt, derfor også arbejdet ved fængslet. la Cour fik siden ord for at være sund og stærk, men i hvert fald med en del børn kun­ ne han næppe leve af lønnen i Sundby, og han så sig om efter bedre kår. Provst L. Koch anbefalede en ansøgning: Den gode taler og virksomme mand fortjente forflyttelse fra det opslidende arbejde, der lønnes tarveligt. 1889 valgte den komite, der havde forestået tilvejebringelse af midler til opførelse af Hel­ ligkors kirke på Nørrebro, la Cour som sog­ nepræst. Tillige kom en residerende kapellan dertil. Set bagfra havde de fine folk i komiteen med den erfarne C. Rothe, stiftsprovst i Kbh. siden 1865, og den ikke uerfarne, kirkeligt interesserede H.N. Hansen,13borgmester i Kbh. siden 1873, valgt den til præst, som de bedst samstemtemed, og ladet ham skifte fra det ene opslidende sogn til det andet, med en kun lidt bedre stillet befolkning end i Sundby. I Sundby havde la Cour været med­ stifter og formand for »Brændsels- og Bespis­ ningsforeningen til Understøttelse af Fatti­ ge«. På Nørrebro skulle en ny kirke fæste rod, og en kreds af iderige og initiativrige 146