HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Valbys garverier i miljøhistorisk sammenhæng

da alle funktioner nogle år senere samledes i Trekronergade blev ejendommen afhændet. I en del af beboelseshuset blev der indrettet snedkerværksted, mens garveribygningen indrettedes til malerværksted ogmøbellager. Skuret blev ligeledes indrettet til malerværk­ sted. De miljømæssige konsekvenser af garveri­ virksomheden blev kortlagt ved en forure­ ningsundersøgelse i 1989. Der blev påvist en massiv forurening af især chrom i jord og grundvand. Grunden blev derpå oprenset, og her er i dag opført boligbyggeri.10 De første år i Trekronergade benyttedes de eksisterende bygninger, men i 1918 blev der foretaget store udbygninger. Produktionen bestod primært af ruskind, hvoraf en bety­ delig del blev eksporteret til England. Men fra 1931, hvor England lavede toldmure for at mindske importen, etablerede Bjørløw et garveri i England for at bibeholde markedet. Med udbruddet af anden verdenskrig blev eksporten til andre lande yderligere hæm­ met, men med besættelsen i 1940 gik land­ brugs- og industrieksporten til Tyskland. Disse forhold betød for Bjørløws Chromgar- veri en voldsom vækst i produktionen. I 1920'rne og 1930'rne lå den årlige produkti­ on på ca. 3.000.000 kvadratfod skind og det steg til mellem 4.900.000 og 5.600.000 kva­ dratfod i perioden 1940-45, hvilket vil sige en fordobling. Samtidig steg antallet af medar­ bejdere fra omkring 50 til næsten 150. 11941 udvidedes fabrikkenmed et nyt kalk­ hus og samtidig omlagdes elforsyningen fra 110 volt til 380 volt vekselstrøm, hvilket gjor­ de det muligt af øge maskinkraften.1 Vand- 135 BJØRLØWS CHROMLÆDERFABRIK I TREKRO­ NERGADE

Tig. 4. Garvevalkerne på Bjørløws Chromlæderfabrik i Trekronergade. I de roterende valker blev huderne garvet. Fra sprækker i valkerne samt fra bukkene, hvor huderne hænger, drypper vand og garvesyrer ud på gulvet og er herfra trængt ned i undergrunden. Foto ca. 1948.

Bjørløw var indvandret fra Norge og købte garveribygningerne efter garver J. Albrecht- sen. Produktionen begyndte med vegeta­ bilsk garvning (lohgarvning) men fra 1904 begyndte Bjørløw at chromgarve huderne. Samtidig blev virksomheden udvidet, idet han erhvervede nabogrunden Nygade 4 (nu Lillegade). 11910 ansøgte Bjørløw om at foretage byg­ ningsforandringer i tagetagen. Af en situati­ onsplan ses det, at ejendommen var en blan­ ding af beboelse og industri, hvilket var almindeligt på dette tidspunkt. Ud mod St. Jørgensgade lå beboelseshus, og i gården lå den to-længede garveribygning. Mellem denne og beboelsen var opført et skur. På den anden del af ejendommen, ud mod Nygade, fandtes et skur og ud til vejen lå en kontor- og lagerbygning.9Efterhånden som produk­ tionen steg, blev pladsen for trang og i 1914 flyttedes virksomheden til Trekronergade 126, hvor de overtog bygningerne efter skindfabrikken Unikum, der var startet i 1912. Til at starte med blev bygningerne i St. Jørgensgade anvendt til kontor og lager, men