HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Lars Cramer-Petersen

nes, at en vis redaktør Th. Stauning den 25. juni 1900 havde en alvorlig diskussion med sognerådsformand E.Thierry om områdets utilstrækkelige vandforsyning. Der var kun vandtilførsel et par timer daglig i de nyop­ førte dobbelthuse i byggeforeningen »Enig­ heden«, hvortil Stauning var flyttet sammen med 100 andre »udflytterfamilier« fra Nørre­ bro. Beboere blev ikke underrettet om forsy- ningsusikkerheden af Det danske Gaskom­ pagni, som stod for vandværket. Thierry kunne ikke berolige de på Brønshøj Kro for­ samlede og måtte bringe en skarp protest med hjem til sit sogneråd. Gennemlæsning af protokoller og referater fra 1899-1900 giver flere sådanne eksempler på utilstrækkelig tilpasning til tidens nye landvindinger: manglende udrykninger til brandslukning, især i nattetimerne, utidssva­ rende brandmateriel, for få skolebygninger, ingen vejbelysning, ingen kloakering, util­ strækkelig bortkørsel af dag- og natrenovati­ on, utilstrækkelige vejforhold, kun én politi­ betjent, utilstrækkelig postomdeling og ingen telefonforbindelse. Alle Brønshøj sogns mangler blev sammen med andre utilstrækkeligheder nævnt i for­ bindelse med indlemmelsesforhandlingerne, og det varede da kun få år inden byplanlæg­ ningen og udbygningen med sporvognslinie, rigtigt brandvæsen, telefon, elektricitet og, bedre og flere veje, renovation kunne ses og mærkes i det indlemmede Brønshøj sogn. Med byplankonkurrencen fra 1908 og den følgende boligbebyggelse af dels Køben­ havns store arealkøb, dels af de mange pri- vat-udstykkede parceller gik der ikke mange tiår, før området var egentligt forstadsom­ råde på godt og ondt.

et bekymringer, når der mellem sivbevoks­ ningen var slagsmål om, hvem der nu skulle være Majas kæreste! Også i Vanløses opland var tidligt kommet en forstadsudbygning, dels ved den i 1880'erne anlagte stationsbygning til Frede- rikssundsbanen, dels ved udstykkede area­ ler til mindre virksomheder ved Skjulhøj Alle. Selve Vanløse landsby lå forholdsvis upåvirket med landbrug og gartnerier helt ude ved Damhusengen. Landsbyerne Brønshøj og Emdrup var så småt begyndt at fornemme forstadsudbyg­ ningen, mens Ffusum stadig var et land­ brugssamfund med en perfekt stjerneud­ stykning efter udskiftningen omkring hun­ drede år tidligere. Sognerådets formand var proprietær, E.Thierry fra Emdrup Ladegård. I en avisar­ tikel fra 1926 beskrives han som enmeget elsk­ værdig mand, men »noget af en Mussolini« med sin magtfuldhed. Han anviste bestemt hvert sognerådsmedlem den stol, han skulle sidde på og udnævnte dem derpå til med­ lemmer i de udvalg, hvor der skulle besættes pladser. Sognerådsprotokollerne viser klart, hvorledes han med fast hånd styrede sit sog­ neråd. Budgettet var på omkring 65.000 kr., hvor­ fra de fleste kom fra hartkornsskatter (jord­ værdiskatter). I sognet var 6500 indbyggere, og arealet var 3600 tdr. land, til sammenlig­ ning var selve Københavns areal før 1901, 4000 tdr. land. En anden magtfaktor i landsbysamfundet var de nydannede grundejerforeninger, væ­ sentligst den i 1898 dannede Brønshøj Grund­ ejerforening, som i høj grad - udover talrige selskabelige sammenkomster - tog sig af landområdets udbygning og infrastruktur. Som et kuriosum kan i den forbindelse næv­

114