HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

BRØNSHØJ SOGN INDLEMMELSEN AF NORDVEST

Af Lars Cramer-Petersen

Udbygningen af København udenfor de i 1850'erne sløjfede fæstningsvolde fulgte ind­ til 1890'erne ud/indfaldsvejene, Vesterbro­ gade, Amagerbrogade, GI. Kongevej, Frede­ riksberg Alle, Nørrebrogade og Østerbroga­ de. I begyndelsen i nogenlunde samme takt udad, senere forløb forstadsudbygningen stærkere mod nord langs Østerbrogade og mod vest langs Vesterbrogade og ud mod Frederiksberg Flave. Nok var Nørrebro tidligt med i udbygnin­ gen, men 1898/99 var der endnu ubebygge­ de arealer mellem Jagtvejen og den da­ værende kommunegrænse ved Lygteåen. Det var mest private grunde, hvor der sene­ re kom boligbebyggelse. Samlede store ube­ byggede arealer til f.eks. en ny stor kirke­ gård og til et tiltrængt nyt kommunalt syge­ hus savnedes. For i tide at sikre areal til en sådan instituti­ onsudbygning, havde Københavns magi­ strat på borgmester Borups initiativ, i 1894- 98 foretaget betydelige opkøb af arealer i den daværende nabokommune: Brønshøj-Rød- ovre. Københavns arealopkøb gjaldt især grænseområderne op mod landsbyerne Em- drup og Utterslev. Hovedinteressen for grundkøbene var etableringen af en ny stor B E G R U N D E L S E R N E

kirkegård på Bispebjerg Bakke til aflastnin­ gen af Assistens Kirkegård på Nørrebro. Brønshøj-Rødovre kommune bestod af dels Brønshøj sogn med landsbyerne Van­ løse, Husum, Brønshøj, Utterslev og Emdrup, dels af Rødovre sogn med kun Rødovre landsby og opland. Det var kun Brønshøj sogn, der var på tale som indlem­ melsesobjekt. Sognet strakte sig arealmæs­ sigt fra nuværende Rødovre Kommunes østgrænse til forløbet fra Damhussøen, Grøndalsåen, Lygteåen, Lersøen, Emdrup og Søborg (Utterslev) Mose mod nord. Området havde således »naturbestemte grænser«. Måske derfor havde dette naboområde ind­ til sidst i 1890'erne været forholdsvis isoleret i forhold til Københavns øvrige naboområ­ der. Et yderligere afgørende argument for ind­ lemmelsen var, at man måtte være forberedt på, at en meget omfattende udvikling af bl.a. Brønshøj-Rødovre Kommune var i gang og ville komme indenfor få år, og det kunne give også København problemer. Især den uplanlagte, diffuse udbygning, der siden 1840'erne havde fundet sted på »Utterslev Mark« bekymrede Københavns Magistrat. Her, ved vejgaflen Frederikssunds- og Fre- deriksborgvej, lå små og store værksteder, fabrikker, fritliggende etageejendomme, oplagspladser og kolonihavebebyggelser helt uplanlagt og rodet mellem hinanden. På

107