HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Gadenavne i de nye bydele

mistede sine hjørneejendomme og nu er under total afvikling. Også navnegruppen i Vanløse omkring Holbergs Allé måtte lade livet og indgik i 1926 - det store navneændringsår - i gruppen af veje med navn efter herregårde. Holbergs Allé blev til (del af) Herlufsholmvej, Bagge- sens Allé til Katholmvej, Ewalds Allé til Bratskovvej, Heibergs Allé til Støvringvej og Oehlenschlægers Allé blev til Bygholmvej. Forskellige individuelle gadenavne, som eksisterede i Brønshøj sogn ved indlemmel­ sen blev også efterhånden ændret. I Vanløse blev Dannebrogs Allé i 1926 til Skjulhøj Allé og Nørre Allé til Kirkebjerg Allé, i 1927 blev Rosen Allé til Damstien, og L.M. Lauritzens Vej blev i 1932 til Hyltebjerg Allé. I selve Brønshøj blev Søborg Allé i 1926 omdøbt til Risvangen, Solvej blev i 1928 til Solkrogen og Nordre Bivej i 1936 til Svenskelejren. I selve Utterslev by blev Nøjsomhedsvej i 1929 ænd­ ret til Sokkelundsvej. Valby kom igennem indlemmelsen med for­ holdsvis få navneændringer til følge. Dog blev i 1923 Lille Ørstedsvej til Toftebakkevej, i 1926 Nygade til Lillegade og i 1929 Sankt Jørgens Gade til Valby Tingsted. Den gamle

forbindelsesvej fra Vesterbro til Kongens Enghave og videre til Gammel Køge Lande­ vej kendes med navnet Enghavevej i al fald siden 1863 på stadens grund og for hele vej­ forløbet fra tiden omkring indlemmelsen. Den vestlige del ligger på gammel Valbyjord. 11933 blev der ryddet grundigt op i dette vej­ forløbs forhold, og ikke mindre end fire nye navne erstattede strækningerne af den gam­ le Enghavevej mellem Mozarts Plads og Gammel Køge Landevej. Fra øst til vest til­ kom da Glucksvej, Wagnersvej, Stubmølle­ vej og Ellebjergvej. Et femte navn kom til i 1949, hvor stykket mellem Sydhavns Plads og Mozarts Plads fik navnet Borgbjergsvej. Man kan i de fleste historiske forløb alt efter temperament vælge at lægge vægt på kontinuiteten eller på de indtrufne brud. Gadenavnebestanden i de indlemmede områder helt fra de første navnes tilblivelse for henved 150 år siden og frem til nutiden udgør ingen undtagelse i den henseende. En gamling fra 1800-tallet ville nok kunne finde frem i dele af de her beskrevne områder, men kombinationen af ændringer i bebyggelsen og af gadenavnene ville ofte snarere få ham til at føle sig på Herrens mark end på Valby, Sundby eller Utterslev ditto.

NOTER

Bent Jørgensen, f. 1944, dr. phil., mag. art. i nor­ disk filologi, lektor ved Københavns Universitet. Diverse bøger og artikler om stednavne, bl.a. Dansk Gadenavneskik, København 1970 og Stor­ byens Stednavne, København 1999.

1) Gadenavnene gengives i hele artiklen i nuti­ dig retskrivning uanset de afvigelser herfra, som de faktiske kilder opviser. I det væsentli­ ge består afvigelserne i anvendelse af å for aa og j for i, f.eks. i vej. Der anvendes nutidig praksis med hensyn til sam- og særskrivning, f.eks. Bulowsvej for Bylovs Vei og nutidig praksis med hensyn til brug af bestemt form, f.eks. Brigadevej for Brigadeveien.

105

Made with