HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Gadenavne i de nye bydele

Fig. 3. Raadstue-Plakat 22. oktober 1927fra Københavns Magistrat om ændring afgadenavne. Københavns Stads­ arkiv.

forudsætter, at der også findes en Vesterga­ de, og begge navne findes da også i den næste folketælling fra 1880, der i det hele taget viderebringer meget mere stednavne­ stof. Ved overgangen til Københavns kommune afleverede Sundbyerne omkring 70 gadenav­ ne, hvoraf som nævnt de 47 tilhørte temaet udenlandske geografiske navne. Disse nav­ ne var ved indlemmelsen splinternye og ved­ taget så sent som 8. oktober 1901 i Sundbyer­ nes sogneråd. Af forhandlingsprotokollen fremgår der intet yderligere end selve vedta­ gelsen, men årsagen til at man ønskede så omfattende en udskiftning, fremgår til over­ flod af de navne, der måtte lade livet. De var nemlig identiske eller næsten identiske med navne, som allerede fandtes på stadens grund. En del af dem endda tydeligvis sim­ pelthen opkaldt efter det tilsvarende navn i København. Af sådanne navne erstattedes følgende pr. 8/10 1901: Absalonsgade (blev til Kurlandsgade), Dagmarsgade (blev til Portugalsgade), Dannebrogsgade (blev til Norgesgade), Fiolstræde (blev til Færøgade), Fortunvej (blev til Fehmernsgade), Frederik VIFs Gade (blev til Spaniensgade), Hvit- feldstræde (blev til Ølandsgade), Integade (blev til Lissagade), Kristiansgade (blev til Pommernsgade), Rolighedsstræde (blev til Krainsgade), Ryesgade (blev til Murciagade), Sankt Hans Gade (blev til Tyrolsgade), Val- demarsgade (blev til Normandigade) ogWil- lemoesstræde (blev til Shetlandsgade). Også Frederiksberg blev der taget hensyn til, idet man omdøbte Biilowsvej til Finlandsgade og Steen Blichers Gade til Belgiensgade. For andre af de navne, som blev udskiftet, kan man nok betvivle, at de var opstået ved direkte efterligning af de tilsvarende i København og på Frederiksberg, men lige fuldt var de jo med til at forvirre orienterin­

at overskue. Imidlertid var der, som det alle­ rede er fremgået, nogle navne sommeget lig­ nede eller rent ud faldt sammen med allere­ de eksisterende navne, og set med den sam­ lede hovedstads øjne var der i tilgift også alle navnene på Frederiksberg og i de urbanise­ rede dele af Gentofte kommune. I begge dis­ se store områder var navngivningen vokset frem på ganske ureguleret vis og havde i stor udstrækning taget næring af de samme inspirationskilder som i de københavnske brokvarterer og i de nu indlemmede dele. Der opstod derfor i løbet af den følgende tid et stigende behov for oprydning blandt ens eller nært sammenfaldende navne, og i 1911 indgik Københavns, Frederiksberg og Gen­ tofte kommuner et samarbejde om at be­ grænse antallet af identiske og forvekslelige navne. Arbejdet måtte i de første mange år foregå ad frivillighedens vej, for først i 1926 fik kommunen lovhjemmel til at omdøbe veje mod private vejejeres ønske, men man­ ge så naturligvis af indlysende grunde en fordel i at forvekslingsproblemer blev afhjul­ pet. Gadenavnene i de indlemmede distrikter var ikke gamle. Ældst var byudviklingen som nævnt i Sundbyerne. Her finder man i folketællingen 1860 enkelte husnavne, men endnu ingen gadenavne. I perioden frem til folketællingen i 1870 er der nu her tilkommet i alt fem gadenavne, allesammen i den tæt­ test befolkede af Sundbyerne, nemlig Sund- byvester. Det drejer sig om Fredensvej, Georgsgade, Nygade, Lille Nygade og Ny Vestergade. Navnene viser, at folketællingen ikke er fuldt dækkende, idet Ny Vestergade

103