HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Friherreinde Sophie Adlersparres sommervisit i København

haft ondt i sinde mod ham, kom han i tanke om tiggeren. Denne blev tilkaldt og gik til bekendelse, hvorpå præsten indrykkede en forklaring i aviserne på, hvad der var hændt. 26 Endnu en fæl historie - ikke en præstehistorie fortalte min værtin­ de. Om et lille barn, der var fundet myrdet - undersøgelse fulgte, og sporet førte til en enke, som lader til at have haft et ulovligt for­ hold til en gift mand, og mener man, endnu en gang før skal have befriet sig fra besværlige vidnesbyrd om hendes forbrydelse. 7. juli fortsat. Et kort besøg i Klampenborg - udsigten over Sundet er herlig - snak med en nordmand på tilbagevejen. Jeg begynder at kunne skelne fuldkommen mellem norsk og dansk. Det første er renere, men hårdere, mere kantet - det andet grødet, men rent og blødt. Endog selve accenten er anderledes. Benedicte Arnesen-Kalls betroelser 8. juli. Frøken Kali på tidligt besøg. Sandelig »en snurrig én«, som fru Thoresen kaldte hende. Men om hun virkelig er gået »ud af sit skind«, som hun udtrykte det, og [er] blevet en anden, end det var naturens mening, vil jeg lade usagt. Mig forekom hun at være en særpræget, lidt kejtet natur blot tilsat lidt falsk patos. Hun var ven­ lig, men ubehagelig - hun hang helt indover mig, når hun talte, og da hun blev ivrig, hvad hun næsten altid blev, stænkede spyttet om hende. Dog var hun på en og samme gang interessant og kostelig i fortællingen om sig selv og sit liv. 27 Faderen, der var en lærd mand, engagerede sig ivrigt i sine børns opdragelse. Hans valgsprog var: mine pigebørn skal lære at arbej­ de og blive selvstændige, de skal ikke have brug for at gifte sig for at blive forsørget. Benedicte, der var en livlig, lystig unge, var hans øjesten indtil i niårsalderen, forlod familien og blevet optaget som plejebarn hos en tante. 28 Men fra det fjerde til det niende år havde hun lært mere i det fattige, gudfrygtige, nøjsomme hjem end sene­ re i hele sin ungdom i rigdommens skød. Hun fik tre ting af sin far: arbejdsomhed, gudfrygtighed og ? Hos plejeforældrene blev hun fint opdraget, forkælet og forvænt, som ung kom hun ud i verdens vrimmel, vant til at få alt, hvad hun pegede på. I syttenårsalderen atter ladt alene, og uden [egne] mid­ ler tog hun en guvernanteplads - på den tid et trykkende hårdt 81