HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Tinne Vammen

1. En pastor Biædel havde gennem flere år været en fortrolig omgangsfælle i en vens hus, da denne ven en skønne dag overra­ sker ham i sin hustrus seng. Han prædiker i dag. 24 2. Pastor Boisen i Gentofte og det sogn, hvori Bernstorff ligger, og de kongelige ofte plejede at høre prædike, havde som yngre været hjælpepræst hos en pastor. En dag kommer der bud fra sognets jor­ demoder om, at hendes mand ligger slemt syg og ønskede nadve­ ren. Pastoren var bortrejst, så hjælpepræsten havde pligt til at gå i stedet for. Han skrev også til jordemoderen, at han ville komme på betingelse af, at han fik en god seng og hende til selskab om natten. Hun gemte brevet; men lader til at have opfyldt hans ønske og haft et forhold til ham en tid. - Til sidst ender jordemoderen i fattigdom og kom da i tanke om dette brev og gik hen til en veninde, der sam­ tidig også var kroejer og post, for at rådføre sig. Denne råder hen­ de til at bruge brevet for at afpresse Boisen for penge og tilbyder at sørge for sagen. Den anden afleverer brevet - kroejeren truer Boisen dermed, og han sender straks tusind rigsdaler, som kroejeren stop­ per i egen lomme. Sådan fortsætter det endnu to gange og med samme resultat. Jordemutteren, som aldrig fik noget for sit brev, som hun uforsigtigt havde givet slip på, begynder at ane uråd - undersøger forholdet og stævner pludselig kroejeren, hvorved bre­ vet kommer under offentlig behandling ved retten. Boisen, som ikke kunne retfærdiggøre sig, har for nylig været omtalt i aviserne som afskediget efter eget ønske, og i sin afskedsprædiken skal han have sagt, han har givet afkald på sin pension. 25 3. En yndet og afholdt prædikant, pastor Bloch Suhr havde længe haft for skik at understøtte en dårlig, fordrukken person, som gik omkring og tiggede. En dag havde han dog nægtet at give ham, da denne med en ed havde erklæret, at det skulle han komme til at for­ tryde. Kort efter begyndte han sin konfirmationsforberedelse, og hen imod dens afslutning begyndte man at hviske i byen om, at han havde forført en af sine konfirmander, en ung smuk pige fra en kendt familie. Da pastoren efter endt konfirmation rejste væk, antog rygtet et sådant omfang, at den arme pige, som var fuld­ stændig uskyldig, ikke vovede at vise sig på gaderne. Da pastoren kom hjem igen, blev han underrettet personligt om sagen, derefter blev han forhørt og trådte frem for konsistorium og bedyrede sin uskyld; på spørgsmålet, om han kendte nogen, som kunne have 80