HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Tinne Vammen

Sophie Adlersparres rejseoptegnelser fra juli 1872

Efter et par timers ophold i Malmø rejste vi over til København og ankom der halv syv. Jeg tog i droske til Korsgade nr. 5, blev modta­ get af en kærlig værtinde og kørte så en tur gennem byen med sam­ me droske. Den skikkelige og godmodige kusk gav mig oplysnin­ ger om alle seværdigheder. Han viste mig bl.a. en nyopført kirke - men »den var ikke rigtig kristen, den står uden for vores.« Senere har jeg hørt, den er opført af baptister. En lidt tung statue af Oeh- lenschlåger i siddende stilling, Christiansborg Slot indeklemt og efter min mening stilløs; jeg så banken, Børsen, posthuset m.m. 7 Gaderne byder på megen livlighed, husene høje, helt spækkede med vinduer og hvor der sædvanligvis er butikker i kælderen og på første sal. Varerne [er] pittoresk arrangeret på række udenfor og mellem vinduerne - bl.a. navnlig herretøj, den ene række efter den anden af lemmeløse, slanke, hovedløse skikkelser; dog alle med en holdning, som det er meningen skal tiltrække opmærksomhed. Atter hjemme nettede jeg mig i mit dejlige værelse med tre vinduer og fri udsigt - blev præsenteret for hele familien, far og mor og børn og mormor og fruens søster. De lader til at tilhøre den lavere mid­ delklasse, manden er bogholder, de har ingen tjenestepige, men »holder af at bestyre sig selv.« 8 Fruen opvarter mig, forsyner mig med te og tænkte i den bedste mening på at kvæle mig i nat mellem to dundyner. Husets anordninger er højst ejendommelige. F.eks. måtte jeg på grund af et vist uomgængeligt besøg enten spadsere gennem kælderen eller også »denne vej«, sagde fruen, »og den er meget bedre!« Dernæst førte hun mig gennem deres stue og sove­ værelse, gav ægtemanden et vink om at gøre sig usynlig, tog nøg­ len i køkkenet og førte mig så ad tre beskidte trapper ned i gården og ind i et retirade, hvis mage jeg ikke har set siden Smålands gæst­ givergårde. Mens jeg var derinde, hørte jeg børneskridt komme nærmere og nærmere og adskillige knubs rettet mod den skrøbeli­ ge dør. Da jeg kom ud, stod en dreng og legede borte-tit med mig henne bag hjørnet. Jeg traf og tiltalte en pige på trappen. Hun ryste­ de blot på hovedet og jeg kom så i tanke om, at en frk. Bille har et døvstummehjem i samme hus. Sandsynligvis var den lille uviden­ de dreng en af dem. 9 72