HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Vibeke A. Pedersen

for de rige og de fattige (str. 22). Endnu en luthersk mærkesag bli­ ver fremlagt, nemlig det rette »liv i kald og stand« til Guds ære, som ses i str. 24, hvor håndværket anprises. Det mest bemærkelsesværdige ved dette digt er måske, at Morten Mikkelsen er totalt fraværende uden for indledningen. Om hans virkefelt, proviantskriveriet, dvs. udleveringen af forråd til Hol­ men, høres heller intet. Og eftersom det særligt er lærdommen, og især den rette kristne lærdom, der er i højsædet, er forbindelsen svær at få øje på. Man kan i nogen grad mistænke Barløs for at have digtet visen i en anden anledning og så set sit snit til at få den afle­ veret til Mikkelsen ved en gunstig lejlighed, måske i forbindelse med hans udnævnelse til proviantskriver, der formentlig har fun­ det sted mellem marts og maj 1640. Selv om den topografiske genre har været dyrket på dansk grund gennem flere hundrede år, er det to bemærkelsesværdigt tidlige og dansksprogede eksempler, vi her har, idet de senest kan være fra 1640,erne, eftersom de står mellem afskrifter af andre skillingstryk fra 1630'erne og 1640,erne. Af listen i note 4 fremgår det jo, at det ellers navnlig var mod slutningen af århundredet, at genren blom­ strede. Der er heller ikke mange af de tunge retoriske figurer, vi til overflod finder i senere 1600-talsdigtning. Vi har enkelte metaforer, især af traditionel kristen art som hyrden og lammet, men de er ikke specielt usædvanlige. Kun den lange, næsten homeriske sam­ menligning i Københavnsvisens str. 15-16, »som en mand plukker urter i en grøn have [...], så..«, vidner om et sprogligt skabende overblik ud over, hvad en simpel rimsmed kan klare. Sammenlig­ ningen af København med en rose, der som rosen har fortrin frem for andre urter, kan betragtes som videreførsel af den personifice­ ring, der allerede ligger i, at digtet søger at virke som én lang invo- catio, en tiltale til et du, som er selve København. I verdslig digt­ ning i øvrigt bruges rosensammenligningen særligt til kvinder. Og at København er en kvinde, understreges af billedet i str. 28 af sta­ den som en frugtbar moder. Christianshavnsvisen omtalte ligefrem København og Christianshavn som ægtemager. Den retoriske bevidsthed kommer mere frem i forbindelse med kompositionen af Christianshavnsvisen end i brugen af troper og figurer. Begge viser handler lige under overfladen langt mere om noget andet end om det sted, de foregiver at hylde. Gud og kongen bety- 50