HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Vibeke A. Pedersen

af Jesper Brochmand, 1639, og et mindedigt over Christian Friis til Kragerup, også fra 1639. 14 Denne sidstnævnte vise findes i øvrigt som nr. 114 i Vibeke Biids større Folio, ud over at den kendes i et skillingstryk, som findes på Det kongelige Bibliotek i København. Eftersom visen om København i Vibeke Biids større Folio står mel­ lem afskrifter af viser fra 1633-1640, er der grund til at formode, at også den er digtet i slutningen af 1630'erne eller eventuelt lidt senere. Morten Mikkelsen (1602-1665) var, som det fremgår af visens ind­ ledning, kongelig proviantskriver i København. Proviantskriveren er den person, der udleverer råvarerne til flåden - og holder regn­ skab med, hvor meget der er tilbage! I et brev fra 29. marts 1640 fra Christian IV til Corfitz Ulfeldt skriver kongen, at der skal findes en afløser for proviantskriveren, og den 22. maj nævnes Mikkelsen udtrykkeligt som proviantskriver. 15 Han blev rådmand i Køben­ havn 1655 og var i øvrigt gift med en Kirstine Jensdatter. 16 Også Københavnsvisen kan synges på en salmemelodi, A f Adams fald, som ligeledes kendes hos Thomissøn. 17 Nils Schiørring oply­ ser, at den er viseagtigt og også findes på tysk: »Durch Adams Fali ist ganz verderbt«. 18 Melodien har formodentlig været populær, idet en senere vise, Op Fama, snart op hastelig, der tillægges digteren Anders Bording (1619-77), også skal synges på denne melodi. 19 Den kræver et metrisk skema med en 10-liniet strofe med rimstil­ lingen ababccdeed, hvoraf c- og e-lininerne er meget korte. Visen er langtfra så fast i sin komposition som Christianshavnsvi- sen. Og så er den først og fremmest en hyldest til lærdommens ste­ der og velyndere, nemlig skoler og universitet - eller akademiet, som det kaldes - og kongelige forordninger og adelsmænd. Lær­ dommen ses også i »ret kristeligt perspektiv«. Og der gøres meget ud af at fremhæve den rette lære i modsætning til den falske. Det kan ikke undre, da teksten er blevet til i det, man under ét kalder ortodoksiens tidsalder, der stort set strækker sig over hele 1600-tal- let. Man kæmper her både mod og med (krypto)calvinismen, »dens Rationalisme, Prædestinationslære og Nadveropfattelse« og mod katolicismen. 20 Efter besættelsen af Jylland under 30-årskrigen og indtil freden i Liibeck 1629 er frygten for en voldskatolicering af Danmark heller ikke ubegrundet; og frygten for såvel katolicisme som for calvinisme trives i bedste velgående de næste mange år. 48