HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5
To gamle viser om København og Christianshavn
Udsigt m od Christianshavn omkring 1745. Kirken er den i 1696 indviede Vor Frelsers Kir ke, som først i 1750 fik sit nuværende snoede spir. Stik af Bartholémy Roque. Det kgl. Bib liotek. tioner, dannede handelskompanier. Det kan derfor ikke undre, at fremgangen eller Fortuna lægger vægt på de gode havneforhold, ski bene og de mange broer, der letter samfærdslen (str. 9-18), kort sagt på det, der med et moderne ord kaldes infrastrukturen. Især de praktiske vindebroer har forfatterens opmærksomhed (str. 13 &16). Moderne læsere vil nok trække på smilebåndet over billedet med Christianshavn og København som ægtemager i str. 12-13. Eftersom man næppe kan tale om en bys opfostring , bliver institu- tio -delen til en gennemgang af visse institutioner: borgerfrihed (str. 19 og 21), skatteforhold ( str. 20, kongen havde givet tidsbegrænset skattefrihed for at lokke folk til at bygge på Christianshavn), poli ti og syndere (str. 22) og den resterende øvrighed (str. 23). Dette afsnit munder ud i en lovprisning af såvel ydre skønhed (bygnin ger) som indre skønhed (en retsstat, str. 24), hvormed vi for en stund vender tilbage til natura- delen.
45
Made with FlippingBook