HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Vibeke A. Pedersen

ske lokaliteter tilbage til Morten Børup (1446-1526). 1600-tallets læsere har fx kunnet finde digtet i Anders Sørensen Vedels (1542- 1616) It Hundrede vduaalde Danske Viser , som han selv lader trykke på eget trykkeri i Ribe 1591. 5 Dette digt er ganske vist på latin, men Vedel bringer også en dansksproget vise, som »indholder Naffn paa alle de Kiøbsteder som vnder Danmarckis Krune beregnes, fra Rensborg indtil Skaffuen, oc saa igennem Øerne indtil Affsker i Skaane paa den Suenske Grentze.« Vedel mener åbenbart, at et sådan digt er en passende måde at afslutte sin udgivelse på. Visen om Christianshavn Fælles for mange hyldestdigte er, at de har en navngiven forfatter, en navngiven modtager og eventuelt også en navngiven giver (hvis denne ikke er forfatteren). Dette gælder imidlertid ikke for visen om Christianshavn i den form, den er overleveret til os. I den klas- sisk-retoriske tradition er der tre måder at tale på: genus demonstra- tivum - at berømme eller kritisere, genus deliberativum - at tilråde eller fraråde noget og genus judicale - at anklage eller forsvare. Under genus demonstrativum hører lovtaler af snart sagt enhver art: til fyrster, til bryllupper, til begravelser - og altså også til byer eller andre lokaliteter. Og det er i denne tradition, at de følgende to hyl­ destdigte til Christianshavn og København skal ses. Metrisk er Christianshavnsdigtet digtet til en kendt melodi, nem­ lig Jerusalem du hellige Stad, der findes i tidens meget populære sal­ mebog, kaldet Thomissøns Salmebog. 6 Schiørring 7 refererer i sin disputats Widding for, 8 at melodien er viseagtig. Den kræver et syvliniet versemål med rimopbygningen ababccd. Det er specielt, at sidstelinien ikke rimer på nogen af de andre, hvorfor den syngende eller læsende lades tilbage med en underlig, uafsluttet fornemmel­ se. Denne uafsluttethed kan dog til nogen grad opvejes af, at anden­ linien i knap halvdelen af stroferne er variationer over »love Herren alle dage« (fx »love Herren alle stunde«, str. 3 eller »love Herren inderlige«, str. 5). Dette princip opgives dog endegyldigt efter str. 19, hvor princippet skifter, idet sidstelinierne i str. 20-24 lyder »Velfiignet er din borgere«, mens sidstelinien i str. 25-28 er variatio­ ner over »Guds ord til dig er sendet«. 42