HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Knud Waaben

grund. Mellem de avisnotitser der gengives nedenfor finder vi meddelelsen om den 15-årige negerinde Maria der var død af bar­ selfeber. 1 1786 skrev direktøren for Opfostringsstiftelsen til Køben­ havns magistrat og anmodede om pleje af en forældreløs dreng. Dette barn havde »ingen ude på landet villet modtage, efterdi dets mørke hud giver formodning om, at det må være en blanding«. 57 Endnu mindre ved vi om hvad de fremmede har oplevet som medgang eller som modgang eller ren ulykke. Nogle kan have levet nogenlunde tilfredse med deres kår og uden at se en lysere fremtid i en hjemvenden til de lande de kom fra. Først hen mod slutningen af 1700-tallet møder vi mange eksempler på at de er undveget fra deres opholdssted. Men det kunne bringe dem ud i en kummerlig tilværelse som omstrejfere der endte under fattigforsorg eller i fængsel. Den frihed de har skaffet sig er blevet dyrt betalt. I 1821 bad Fyns stiftamtmand Danske Kancelli afgøre hvem der skulle tage sig af en neger der var antruffet i Odense. Han havde efter det oplyste ikke haft fast ophold noget sted i riget. Resolutionen gik ud på at fattigvæsenet i Odense skulle sørge for ham. 58 I slutningen af 1700-tallet bliver det tydeligt at der på dansk grund har befundet sig mange som kan henføres til to grupper. Der var ostindiske søfolk fra strandede, brændte og opbragte skibe, for­ uden matroser på skibe som kun afventede at blive sendt ud på ny fart, når vejret og ladningen gjorde det muligt. Og der var de vest­ indiske negre - slaver og frigivne - der tjente hos hjemvendte dan­ skere fra de tre små øer eller var kommet til et nyt herskab. Negre der kom direkte fra Afrika så københavnerne sjældent, da de end­ nu en tid med fordel kunne landes i Vestindien. Om de to nævnte grupper rummer kilderne så mange oplysninger at der er stof til mere sammenhængende beretninger, som ikke skal fortælles her. De ostindiske mandskaber kunne se frem til en hjemrejse, omend de undertiden måtte vente længe på den. De som ikke boede på deres skibe var i regeringens varetægt under en indkvartering, og vi har gode talmæssige oplysninger fra de perioder da der var flest af dem. Negertyendets situation var en anden. Deres ophold her var af ubestemt varighed, og der var intet fællesskab mellem dem. På teatret får de tidligere århundreders fremmede islæt i op­ tog, ballet og maskerade en slags efterfølgere i 2. halvdel af det 18. årh. 59 Først kommer der en mode med tyrkiske lokaliteter

32