HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Knud Waaben

drog ind i Odense, 28 mand til hest med en polsk trompeter i spid­ sen. I København måtte disse gæster vente på nogle heste der var blevet efterladt i Nyborg, en del af deres gave til kongen. 51 I 1669 meldtes det at en »gesandt fra de krimske tartarer« var ankommet med et følge på 18 personer og 12 heste. Det var oplyst at hans ærende var at bringe hilsener fra khanen, men ligesom i tilfældet med den falske tyrk blev der vakt en mistanke, »eftersom der såvel i underskriften af chanens navn som også med hensyn til stilen og sproget bemærkes en stor forskiel i sammenligning med den skri­ vemåde, som er iagttaget i de af de tidligere tartariske gesandter medbragte skrivelser fra deres chaner. Af denne årsag vil man også strax affærdige den nærværende gesandt, og kun regalere ham med nogle reisepenge«. 52 Der kan ikke oplyses meget om hvorledes danskerne sprogligt har klaret kontakten med de mangeartede fremmede. Problemerne har været små når tilflyttere lærte dansk og når gæster beherskede et europæisk hovedsprog. I forhold til Vestindien har alt kunnet foregå på dansk og engelsk. Ud over den engelske sprogfærdighed som mange erhvervede ad naturlig vej, var der i oplysningstiden og efter 1800 et rigt udbud af privatundervisning i engelsk. Men den sproglige kløft kunne være større og kræve en tolkning. Det var slet ikke så let for Don Ranudo at føre en samtale med den etiopiske prins, når frieren fx sagde: »Lahom hubu, scamba posi, lahom hubo, lahom huba«. Men en person der kaldes udtolkeren var parat med en oversættelse. Sikkert er det at der ved universitetet kun sporadisk er dyrket andre sprog end latin, græsk og hebraisk; enkelte har tilegnet sig arabisk, tyrkisk og syrisk. En ny undervisning i orientalske sprog har næppe haft virkninger af større praktisk betydning. 53 Det sam­ me gælder sikkert den viden der kunne hentes i en trykt introduk­ tion til to afrikanske sprog, skrevet af en mulat fra Guinea ved navn Christian Protten under ophold i Danmark. 54 Der var mennesker som i kraft af rejseerfaringer eller selvstudium kunne virke som translatører og tolke. Nogle har bl.a. bidraget til kommunikationen med Ostindien og med mennesker derfra. Kommercekollegiet ansatte en mand ved navn Baltzer Baltzersen som opsynsmand og tolk, da ostindiske søfolk fra det brændte skib »Helsingør« i 1795 blev indkvarteret i tomme længer i Nyboder. Storkøbmanden C. W. 28