HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Knud Waaben

blev aflagt i 1669 af en mand der kaldtes Johan Michael v. Cigala eller Bassa eller Fader Ottoman. 44 Han udgav sig for tyrkisk prins, blev indkvarteret med sit følge i byens bedste hotel, Store Lækker­ bidsken på Amagertorv, og fik en kongelig modtagelse. Men der opstod en mistanke om at han var en bedrager. Det blev statholde­ ren i København der foreholdt ham at han ikke var den han gav sig ud for. Han fik besked på at rejse og blev snart derefter sat fast i Sachsen og ført til Wien. Fra Marokko kom 100 år senere en udsen­ ding ved navn Samuel Sumbel og senere dennes søn Joseph, der omtaltes som Tyrken eller Prinsen af Marokko. Han opførte sig højst aparte i København. Medlemmer af familien blev boende i byen.45 Naboer til tyrkerne var de såkaldte »tartarer« (eller tatarer). Ordet forekommer ofte hos Holberg 46 og andre steder, men dets betyd­ ning er ikke altid klar. Om en vaklen i den folkelige sprogbrug vid­ ner det når tjeneren Pedro i Don Ranudo siger om den etiopiske prins: »Vil Herren give sin Dotter bort til en Tarter?« Det er van­ skeligt at vide hvilket sprog en »tartarisk Sprogmester« har under­ vist eller tolket i på Christian V's tid, 47 eller hvilke fremmede Dan­ ske Kancelli har sigtet til da man i politiforordningen af 1701 adva­ rede mod »Tartarer«. Mest træffende har ordet været brugt om en person af de oprindelig asiatiske folkeslag som var trængt vestpå og havde etableret sig på Krim og i andre landsdele syd for Rusland. Herfra kom antagelig »det tartariske gesandtskab«, en delegation som i 1655 skulle udvirke at Danmark angreb Rusland fra Norge eller i det mindste ikke støttede russerne. 48 Gesandtska­ bet blev afbildet af Karel van Mander. 49 På hans gruppebillede er tildigtet en forberedt henrettelse af en knælende fange, så at moti­ vet må tænkes henlagt til tartarernes hjemland. Personerne viser ikke mongolske træk, snarere tyrkiske, og der kan jo godt i århund­ redernes løb være sket en blanding med tyrkiske stammer. De tart­ ariske gæster har vistnok under opholdet vist deres færdigheder i ridning og bueskydning og besøgt Kronborg. I øvrigt fik de af kon­ gen at vide at han ville holde venskab både med den russiske stor­ fyrste og med den tartariske khan. Der har også været tartariske udsendinge i København i 1661. 50 Og i januar 1667 blev et tartarisk selskab set af Jens Bircherod da det

26

Made with