HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Knud Waaben

ka i 1713, og fra Guinea var han kommet til Danmark. Her blev han døbt, og der blev sørget for en uddannelse. Efter et nyt ophold i Guinea kom han igen til Danmark, hvor han havde hustru og barn. Ansættelsen som degn i Havrebjerg synes at have hjulpet ham ud af den yderste fattigdom, men skønt Frederik Svane socialt opnåe­ de en bedre status end flertallet af tilflyttere, blev hans stilling ikke indbringende. Hans herskab var ingen ringere end Ludvig Hol­ berg, ejeren af Brorupgård og skolen i Havrebjerg. Mellem Holberg og Svane var der en langvarig strid om degnens pengeaflønning, ud over de naturalier som han sikkert har modtaget. Denne penge­ løn ville Holberg efter sin fortolkning af reglerne ikke sætte højere end 6 rdl. årligt. Holberg døde i 1754, Svane først i 1788 i Slagelse hospital efter 35 år som landsbydegn. 33 Det kunne ske at en biskop skrev til Danske Kancelli om en dåbs­ eller konfirmationssag som han fandt tvivlsom. I 1774 meddelte biskop L. Harboe at en morian ved navn Bristolph meget ønskede at blive forberedt til dåben. Han havde været i tjeneste hos en over­ auditør Thode i Trondhjem, men var blevet afskediget uden at der blev sørget for hans dåbsforberedelse, skønt der fra gejstlig side var givet påmindelser herom. Danske Kancelli gav anvisning på under­ visning og dåb hos Vor Frues kapellan. 34 1 1799 skrev biskop N. E. Balle, Harboes svigersøn og efterfølger, om en konfirmation. Den tidligere byfoged på St. Croix Th. Bidsted havde til København hjemført »Slave-Neger-Drengen Michael og Mulatpigen Susanne«, som begge gerne ville antages til konfirmationsforberedelse. Bid­ sted var sikker på at de var døbt på St. Croix, men der savnedes bevis i form af dåbsattester. Danske Kancelli gav tilladelse til kon­ firmation. 35 Fremmede folkeslag og steder De benævnelser man gav de fremmede er ikke altid entydige. En »neger« betød oftest en afrikaner (vestinder), men ordet har også været brugt om andre der var mørke i huden. Noget lignende kan siges om mor og morian og om sort. Datidens sprog har også haft ordet »blåmand« , endnu anvendt i det 19. årh. Om morerne siges det i Holbergs Don Ranudo at de er kommet fra »Morland«, det betød her Etiopien. Hovedpersonens hovmod er ikke et racehov­ mod; han gav gerne sin datter til en etiopisk prins - en efterkommer

22