HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Inger Olufsen

ne købe til deres frokost, og to kaffemaskiner var i gang hele dagen med kaffe til fri afbenyttelse. Den sidste større fest var den 1. april 1991, hvor vi fejrede firma­ ets 75 års fødselsdag. Dagen startede med fælles morgenkaffe, og ved middagstid havde vi reception for både personale, kunder, for­ retningsforbindelser og husets venner. Til fødselsdagen var der også fremstillet en kæmpemæssig lagkage med navn og årstal. Jeg tror, den var tæt ved en meter i diameter. Byens Protokolfabrik sælges Alt får som bekendt en ende. I 90,erne talte Henning og jeg om, at vi godt kunne tænke os at stoppe og nyde vores otium, og denne gang stod der ikke en ny generation i kulissen til at tage over. Men det var så heldigt, at en kollega, bogbinderiet Euroform, som vi havde haft en del samarbejde med, nu kunne udvide sine lokaler. Det førte til forhandlinger i efteråret 1992, som endte med, at vi pr. 1. februar 1993 solgte Byens Protokolfabrik til Euroform. Begge firmaers personale blev adviseret i efteråret 1992, samtidig med at vore kunder fik besked om ejerskiftet. På den måde fik personalet tid til at søge anden beskæftigelse. Nogle fik tilbud om at komme med over hos Euroform, hvilket to af vore piger tog imod. Byens Protokolfabrik skulle fungere til og med januar 1993 indtil flytningen til Euro-Forms lokaler den 1. februar 1993. Da januar måned ville blive præget af opbrud og mange praktiske gøremål i forbindelse med den forestående flytning, gjorde vi lidt ekstra ud af julefrokosten i 1992 for de ansatte, der ikke allerede havde fået anden beskæftigelse. Det var en rar og hyggelig fest, men den var også præget af vemod både hos vore ansatte og hos Henning og mig. En epoke var til ende, og det er altid lidt svært at sige farvel. Den sidsteflytning Selve flytningen fandt sted 1. februar 1993. Det var en anderledes flytning end i 1965. Der var mange flere og tunge maskiner denne gang, og det var nødvendigt med en mobil kran. Stolen til vareele­ vatoren blev hejset i top, og så kom maskinerne ud gennem elevat­ ordøren ved hjælp af kranen. Det var lidt mærkeligt at se de store maskiner hænge i luften uden for vinduerne; men alt forløb uden uheld. 198