HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Knud Waaben

Den kongelige befalingsmand Holger Rosenkrantz har ført to abe­ katte, en han og en hun, med på skibet til Island. Islænderne, som aldrig har set sådanne væsener, får af danskerne at vide at det er to mennesker fra Ostindien, og at Jon Olafsson kender deres sprog. Et islandsk ægtepar forærer de ostindiske ægtefolk fire par strøm­ per. 21 1 1760 udgav Sorø-professoren Jens Kraft sin »Kort Fortælning af de Vilde Folks fornemmeste Indretninger, Skikke og Meninger.« Bogen berømmes som grundlæggende i studiet af primitive folke­ slag. Den er imidlertid ikke en beskrivelse af de enkelte verdensde­ le og etniske grupper; det ville ifølge Kraft have gjort den alt for vidtløftig. Bogen kunne derfor ikke tjene samtiden som en vejled­ ning om de fremmede steder den kom i berøring med. Kraft beskri­ ver under et de vilde som et første stadium af det civiliserede men­ neskes udvikling. Han ligger vel på linie med Holberg - og med Hans Egedes lovord om grønlænderne - når han ikke ubetinget giver europæeren fortrinnet. Vi har handlet ufornuftigt, lastværdigt og uden forståelse over for de vilde. Meget hos dem er mere ægte og tiltalende end vor natur og vore vaner, »saa naar man vil giøre en Sammenligning imellem dem og os, bliver uden Tvil, naar man ellers vil handle upartisk, den rette Slutning, at vore Staters Feil bestaaer i, at vi alt for meget ere vegne af fra det naturlige, og deres deri, at de for meget have fuldt det«. Den ønskelige tilstand ville, efter Krafts konklusion, ligge et sted midt imellem det vilde og det europæiske samfund. 22 Et stænk af Østens væsen og skikke er der i Erik Pontoppidans brevroman Menoza fra 1742-43. Fortælleren er en hedensk fyrstesøn fra et land et sted mellem tyrkernes og tarta- rernes riger. Hans lange rejse for at finde den rette tro begynder i Indien, hvor han lever en tid blandt missionærerne og de indfødte i Tranquebar. Her modtager han og hans ledsager Ninaruk dåben. Allerede fra slutningen af 1600-tallet forekom det at indere og negre under stor opmærksomhed blev døbt i Danmark. At bringe hedninger fra det fremmede til troen og dåben havde været euro­ pæernes ønske lige siden Columbus vendte hjem med seks india­ nere. En morian fra slottet i København blev døbt i Frederiksberg kirke i maj 1684 og fik navnet Christian Carl Frederik. 23 Jens Bir- cherod noterer i december 1693 i sin dagbog at fire indianere blev døbt i Slotskirken af den tyske slotspræst og fik de meget fromme 18