HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Inger Olufsen

til Swiss bogholderimaskiner blev snart en stor artikel hos B.P. Også flere ansmøringsmaskiner blev købt til hjælp for skilteproduktio­ nen, og i 1956 en kombineret perforer- og udstansemaskine, alle naturligvis elektriske. Ingolf, Kaj og Gunnar dannede et godt team. Kaj overtog arbejdet med protokollerne, efter at Christensen var død, men tog sig stadig af tilrettelægningen af arbejdet med ringbind. Det blev Ingolf, der overtog det specielle reparationsarbejde med Bikubens protokoller i Bikubens lille værksted. Ingolf tog sig ellers af arbejdet med løs­ blade, kartotekkort og kontokort, og han havde en væsentlig del af arbejdet med kundekontakt. Gunnar havde gennem årene speciali­ seret sig i digel-, etiket- og anden udstansning og forestod alle de mange opgaver, der stillede krav til hans kreativitet. Han tog sig også af tilrettelægning af skiltearbejdet, somme tider sammen med Ingolf. De tre brødre havde et ualmindelig godt samarbejde, men af sind var de meget forskellige. Ingolf var den, der havde mest tem­ perament. Mange af de ansatte kan sikkert huske at have fået en kraftig opsang af ham, hvis de havde lavet noget skidt. Til gengæld bar han aldrig nag, og han var heller aldrig bange for at uddele ros for et veludført stykke arbejde. Kaj og Gunnar var mere stille af sind. Men de var alle vellidte af personalet. Også på kontoret skete der forandringer. Kontorarbejdet havde hidtil været fordelt på flere hænder. Gunnar havde ført bøger og lavet lønningsregnskab. Ingolf havde taget sig af kalkulationer sammen med Thorkild. Ingolfs kone Alexandra havde skrevet månedsregninger med kuverter og dagsdatokvitteringer i hånd. Hun havde en meget smuk håndskrift. Nu ville man samle alt kon­ torarbejdet i virksomheden, og det blev mit job. Jeg tiltrådte den 15.6.1950 og fik efter nogen diskussion gennemtrumfet, at man anskaffede en - ganske vist brugt - skrivemaskine. En regnemaski­ ne fandtes naturligvis ikke. Jeg havde tidligere arbejdet som engelsk-tysk korrespondent, så det var virkelig en overgang. Jeg begyndte en torsdag, som var løn­ ningsdag, og fik et lynkursus af Ingolf i, hvordan man skulle udreg­ ne henholdsvis akkord- og timeløn. Timelønnen var ikke ens for alle medarbejdere, og oven i timelønnen skulle der lægges dyrtid­ stillæg med én sats for mænd, én for kvinder og endnu lavere sat­ ser for unge under18 år. Samtidig med at skulle regne dette ud skul­ 180