HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5
Knud Waaben
skulle holde et vågent øje med fremmede, især med dem der kun ne mistænkes for spionage eller anden ulovlig virksomhed, samt jøder, »tartare og andre uchristne personer, som omløbe og besvige folk«, foruden naturligvis alle betlere (forordning af 22. oktober 1701 IV §§ 1 og 3). Forfattere og aviser bragte nyt stof til samtaler og undren. Inter essen for læsning om udlandet må have været stor, eftersom det lykkedes at få udgivet oversatte rejsebeskrivelser i en serie på ikke mindre end 17 smukke kvartbind (1748-62). 20 Teksten på værkets titelblad fortjener at citeres i sin fulde udstrækning: »Almindelig Historie over Reiser til Lands og Vands; eller Samling af alle Reisebeskrivelser, som hidindtil ere udgivne i adskillige Sprog af alle Folk, og som give et fuldstændigt Begreb om den nye re Jordbeskrivelse og Historie; Hvori alle Folkes virkelige Tilstand forestilles, og det Merkværdigste, Nyttigste og Sandeste i Europa, Asia, Afrika og Amerika indeholdes, i Henseende til deres adskilli ge Riger og Lande; deres Beliggenhed, Størrelse, Grendser, Indde linger, Himmelkanter, Jord, Frugter, Dyr, Floder, Søer, Bierge, store og smaa Stæder, Havne, Bygninger o.s.v.; Som ogsaa Sæder og Skik ke, Indbyggere, deres Gudsdyrkelse, Regieringsmaade, Konster og Videnskaber, Handel og Manufakturer; Og findes forsynet Med nødvendige Landkorter efter de nyeste og rigtigste astronomiske Iagttagelser, og mangeslags Afbildinger paa Stæder, Landkanter, Udsigter, Dyr, Vexter, Klædedragt, og andre slige Merkværdighe- der; Sammendragen ved et Selskab lærde Mænd i det Engelske, og nu oversat paa Dansk.« Ludvig Holberg gjorde i Epistel 401 sit bedste for at få landsmænd- ene til at forstå, at vi europæere ikke er mindre besynderlige i de fremmedes øjne end de mennesker i andre verdensdele som vi morer os over. De æder råt kød, vi andre rå østers; nogle af dem har en ring i næsen, hos os får damerne deres øren gennemboret. Hol berg fortæller - vel vidende at det kan være en skrøne - at en hyr dedreng engang kom til hovedstaden og på slotspladsen så Fanden selv; det var en sort mand der slog på pauker. Holbergs fabel overgås af den som Jon Olafsson fortæller, da han efter sin fareful de hjemfart fra Ostindien tager ophold i sit islandske hjemland. 16
Made with FlippingBook