HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Inger Olufsen

Livgarden. De kendte dirigenten fra deres tid i fagforeningen, hvor gardens musikere havde en ekstra fortjeneste ved at spille til fag­ foreningsballer. Nu reparerede Byens Protokolfabrik ofte gardens noder, og når man leverede noderne tilbage, fik man somme ti­ der trommeskind, som var gået i stykker, med hjem, og disse kun­ ne mageligt bruges til protokolhjørner. Så genbrug er ikke noget nyt! Ved siden af protokolarbejdet videreførte man den produktion, Sigvard Jensen havde haft. Det kan siges med temmelig stor nøjag­ tighed, hvad for en slags bogbinderarbejde, det drejede sig om. I telefonhåndbogen for 1916 annoncerer han med privat- og biblio­ teksindbinding, foruden med kontorartikler. Der findes en faktura fra 1. juni 1914 fra Hertz' bogtrykkeri til Sigvard Jensen. Den omfat­ ter salg af nogle brugte bogbinderimaskiner. Det var bl.a. en udstansemaskine med motor, en hæftemaskine også med motor og en hel del udstansejern. Salgssummen for alle maskiner og stanse­ jern var på 2981,88 kr. Disse maskiner må have været anvendt til forarbejdning af diverse kontorartikler. Når denne faktura er havnet i Byens Protokolfabriks arkiver, hænger det nok sammen med, at den over for Thorkild Michelsen har skullet vise noget om værdien af Sigvard Jensens maskiner og danne grundlag for, hvor meget Thorkild Michelsen skulle betale for at komme i kompagniskab med Sigvard Jensen. Stansejernene var bl.a. fane-, vinkel- og cirkeljern. Udstansning af fane- og karto­ tekkort var altså fra starten en af virksomhedens aktiviteter ved siden af protokollerne; og det kom til at præge virksomheden i åre­ ne fremover. Det var midt under 1. verdenskrig, at man startede Byens Proto­ kolfabrik, og også bogbinderfaget kom til at mærke den vareknap­ hed, der fulgte med krigen ude i Europa. Et par smånotitser i Dansk Bogbindertidende vidner herom. I maj 1917kanman læse følgende: »Mel til Klister! Det er meddelt Lauget, at kun de, der koger deres Klister selv, kan få Mel til Klister. Andre henvises til Fabrikkerne.« Også skind, som grossisterne plejede at indkøbe i England eller Frankrig, kneb det med, og i december 1917 indeholder samme blad en artikel om, at man har gjort vellykkede forsøg med garv­ ning af klipfiske- og stenbiderskind, samt at der kan fremskaffes gode svenske kalvehuder. 158

Made with