HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5
Byens Protokolfabrik
Personalet hos Lynges bogbinderi på jubilæumsdagen 28.oktober 1912.
Det var der en god forklaring på. Thorkild Michelsens gode ven Christian Christensen havde i 26 år arbejdet hos Christian Ernst, Nørrebros Protokolfabrik, hvor han i mange år havde været beskæftiget med protokolarbejde, bl.a. for Sparekassen Bikuben, og i 1915 var han kommet til Lynges bogbinderi. Imidlertid døde Christian Ernst 14. februar 1916. Han havde ingen arvinger, der kunne overtage Nørrebros Protokolfabrik. Det lå da lige for, at man i den virksomhed, som Sigvard Jensen og Thorkild Michelsen ville starte med Christian Christensen som værkfører, kunne få en del protokolarbejde fra Christian Ernsts kunder. Christensen har sikkert haft et godt kendskab til denne kundekreds fra sin tid hos Christian Ernst. Det blev da også Chri stensen, som fandt på navnet til den nye virksomhed. Og hvad var mere nærliggende, med Nørrebros Protokolfabrik in mente, end at kalde den nye virksomhed for Byens Protokolfabrik. Hvordan man ordnede sig økonomisk, foreligger der ingen oplys ninger om. Der eksisterer ikke regnskaber for de første fem år. Men 151
Made with FlippingBook