HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Kampen mod tuberkulosen

NOTER 1. Denne artikel er udarbejdet på bag­ grund af materiale som jeg har indsam­ let i forbindelse med min forskning i projektet »Stat, forvaltning, samfund«. 2. Knud Faber, Tuberkulosen i Danmark, Kbh. 1926, pp. 41-43 omtaler netop Saugmanns artikel som startskuddet. Chr. Saugmann, Om oprettelse af et dansk sanatorium for brystsyge, Uge­ skrift for Læger, 1894, pp. 1103-1114. Andre lægevidenskabelige undersøgel­ ser støttede Saugmanns opfattelse, se f.eks. Knud Faber, pp. 27-29. 3. Se således drøftelsen på foreningens møde i Ugeskrift for Læger 1899, pp. 793-95. 4. Om Hagemanns rolle som protektor for Niels Finsen, se Povl Eller, Industriens mænd - et maleri af P.S. Krøyer 1903-04, Kbh. 1984, pp. 29-32. 5. Knud Faber, Fra Sundhedskollegium til Sundhedsstyrelse, Kbh. 1939, pp. 15-19. 6. Se illustrationerne til denne artikel, hvori de forskellige teknikker er vist. 7. Helle Blomquist, »Efterskrift« i Niels Petersen, Helle Blomquist og Michael Hertz, »Sundhed, byrokrati og politik«, Kbh, 1996, pp. 186-188 og 192. 8. Danmarks Historie. Gyldendal. Bd. 9, 1985, p. 343ff. 9. Helle Blomquist, Efterskrift, op.cit., pp. 208-09. 10. Knud Holch Andersen, Bondelægen. En lokalhistorisk synsvinkel på den praktiserende lægevirksomhed og syg­ domsbehandling ca. 1900-1935, i Finn H. Lauridsen, (red), Festskrift til Vagn Dybdahl (Kbh.,1987), pp. 2-27. 11. Anna Elisabeth Brade, »Behandlersy­ stemet i Danmark 1860-1920«, Medi­ cinsk Historisk Årbog, 1992, pp. 91-117. 12. Blomquist, Efterskrift, op.cit. p. 198. 13. Se Hof- og Statskalenderen for 1896, hvoraf fremgår, at prof. dr. med. A. Stadfeldt og stadslæge J. A. C. Tryde sad i bestyrelsen. De var samtidig med­ lemmer af Sundhedskollegiet. Andre bestyrelsesmedlemmer var C. J. Salo- monsen, Tscherning, H. Bohr og Leo­ pold Meyer. 14. Se Bibliotek for Læger, 1893, p. 225 ff. 15. Hospitalstidende 1900, p. 428ff og

456ff. Indleder og primus motor i debatten var medlem af Sundhedskol­ legiet E. Madsen Hoff, der på Kollegi­ ets vegne følte sig tilsidesat af justits­ ministeren ved ikke at være repræsen­ teret i kommissionen. 16. Hospitalstidende, 1903 p. 576ff og 602ff. 17. Tim Knudsen, Storbyen støbes, Kbh. 1990 18. Medicinsk Selskab, Hospitalstinde 1905, pp. 85-92 og samme, pp. 157-164 med vedtagelse af en resolution der vendte sig mod straf for prostitution. 19. Erik Pontoppidan, Lægerne og prosti­ tutionskontrollen, Hospitalstidende 1901, pp. 667-672 med foredrag og debat. Efterfølgende blev vedtaget en resolution; Holger Rørdam, Bidrag til belysning af kampen mod tuberkulo­ sen, Hosp. Tid. 1901, pp. 522-528, hvor det beklages at staten ikke ville tage sagen op. 20. Cand. polyt. J. Rump, Vandforsyning i små kommuner i udlandet og herhjem­ me, Ugeskrift for Læger, 1890, pp. 120- 137; pp. 145-154, med anbefaling af at forsyne små kommuner med vandled­ ninger efter tysk model. A.C. Karsten, Vandklosettets indførelse i København, Ugeskrift for Læger 1896, pp. 236-238 med anbefaling af vandklosetter. 21. Hospitalstidende, 1903, p. 870f, der referere en debat i generalforsamlingen i Medicinsk Selskab. Heraf fremgår også, at Medicinsk Selskab modtog bidrag fra Biologisk forening og Læge­ foreningen, og at der var stigning i antallet af foreninger, der benyttede foreningens lokaler. 22. Hof og Statskalenderen, 1895. Det dre­ jer sig om dr.med. Victor Lange, bro­ lægningsinspektør Meyer, stadsinge­ niør Ambt og dr. phil., kemiker O.T. Christensen. Forhandlingerne fra Naturforskermøderne i 1892, p. 226-7. 23. Også her var bestyrelsen tværfaglig og med fremtrædende personer, fortrins­ vis københavnere, jfr. Hof og statska­ lenderen 1897 og 99 og Helle Blom­ quist, Aktivister for ligbrænding, Historie, nr. 1,1998, pp. 67-90. 143