HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Helle Blomquist

de patienterne sig under den enkelte overlæge. 70 Der kom et særligt hygiejnisk design i møblement og andet inventar. Det var enkelt, let og luftigt og med runde hjørner, i kontrast til klunketi­ dens plys og snørkler. I Østrig blev tuberkulosesanatoriets indret­ ning bl.a. forbundet med de fremtrædende kunsthåndværkere Jo­ seph Hoffmann og Koloman Moser fra Wiener Werkståtte, der som æstetisk program havde at afspejle »vor tid på en renere, simpel og mere smuk måde«. 71 I England blev sanatorierne opført med den idé at visualisere den friske luft. Bygningerne fremstod med store og åbne vinduesarealer, og der blev opført mindre hytter fremfor monumentale bygninger for at afspejle det jævne, landlige, maksi­ mere sollyset og ikke forvirre klientellet, der kom fra arbejderklas­ sen. 72Arkitekturen indgik som et led i behandlingen og terapien, og den engelske tuberkulosebekæmpelse forbandt sig med den nye engelske byplanbevægelse i projektet Papworth Village Settlement, der var opført i overensstemmelse med og under accept af byplan­ arkitekternes åndelige fader Ebenezer Howard. 73 Overfor den engelske model stod den tyske (og danske), hvor overvågningen af patienternes udfoldelser var tænkt ind i anlægget. Det kom klart frem i den danske sanatoriearkitektur, der blev præget af arkitekterne Valdemar og Bernhard Ingemann. Deres gennemgående idé i de danske sanatoriers pragtstykke, Sil­ keborg Sanatorium, var lange sigtelinier og oversigtspunkter både ude og inde, således at en lille håndfuld personale kunne holde konstant opsyn med et stort antal patienter. Der var mindre sanato­ rier som fremtrådte med mere villaagtigt præg. 74Men også de hav­ de den samme styring af patienterne til formål. 75Og Silkeborg blev i Ugeskrift for Læger holdt frem sommønster på den strukturerede tuberkulosebekæmpelse. 76 I sanatoriet blev patienten oplært i de særlige ritualer omkring vejning, tandbørstning, mundskylning og afmålte spadsereture. Det var ofte børn og unge, der fik tildelt en »plejemor«. Livet i sana­ toriet kom til at præge den enkelte; man levede med i sanatoriets rytme. Tilværelsen udenfor blev mere fjern. Man isolerede sig fra omverdenen og fik nye vaner. Lægerne var med til at præge disse vaner, i og med at overlægen på hvert sanatorium gjorde sig over­ vejelse om, og i mange tilfælde faktisk indførte faste arbejdsrutiner for patienterne efter modellen i de tyske folkesanatorier. På grund 138