HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Knud Waaben

de som har opholdt sig ved Christian V's hof og fået en omhygge­ lig opdragelse. 12 De kongelige regnskaber viser mange udgiftspo­ ster og oplyser nogle navne, af hvilke Hercules næppe har været et døbenavn. I 1680 fik prinsesse Anna Sophia som gave en morian der var indkøbt af major Heckman for 50 rdl. 1 1689 fik kammertje­ ner Voscam 20 rdl. for V/i års informationer til »den liden mor, Hercules kaldet«, foruden penge for »hans opvartning der han hav­ de mæslinger". Samme Voscam har også afholdt udgifter til fordel for »den liden tørkinde Sara«. To år senere var det moren »den lille kaptajn Thomas« der fik undervisning og pleje. En hoftjener ved navn Gert blev betalt for vognleje, da han i 1697 rejste fra Rends­ borg til Hamborg for at hente »den liden mor«. Nogle synes at være sendt hjem til Ostindien. Måske har de passet bedst til det kongeli­ ge miljø medens de endnu ikke var voksne. Christiane Amalie, der havde opvartet dronningen, »fik hjemlov til Ostindien« og modtog i 1691 »af nåde« 100 rdl. Christian Frederik fik i 1693 20 rdl. til en rejse; måske er han kun kommet til et europæisk land, ligesom den morinde der samme år blev sendt til Sachsen - formentlig til kon­ gens søster Vilhelmine - og forsynedes med linned. Ved operahu­ sets brand i april 1689 omkom vist både »en liden morinde« hos madam Gabel og dronningens morian Christian Carl. 13 Hoffets små drenge var med ved Frederik IV's salving år 1700. Den ene pas­ sede kongens hund .14 Fra Christian VFs tid fortæller pagen Erik Høeg at han taler engelsk med kongens morian, som skulle døbes af hofpræsten Bluhme.15 Christian VII legede i 1771 - til tider voldsomt - med ne­ gerdrengen Moranti og hans hvide pendant Jørgen, og i Caroline Mathildes selskab var der en 12-årig negerpige som bragte bud til og fra hofdamerne. 16 Gæster i 1600-og 1700-tallet Der er kommet mennesker og dyr med udenlandske gøglertrupper for at præstere noget eller blive vist frem. Det var ikke mindst ved hoffet en kærkommen adspredelse at se dværge, linedansere og dyr med et farligt eller venligsindet udseende. Vore søfolk og handels- og embedsmænd har oplevet det første møde med de indfødte i deres hjemegn. Skibe fra kolonierne har ført fremmede til hoved­ staden lige fra 1600-tallet, skønt i begyndelsen næppe hyppigt, og

12

Made with