HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Helle Blomquist

Sundhedslovgivningen Efter venstreregeringen var kommet til ved systemskiftet i 1901, blev stilen i forbindelse med reformer lagt om. I reformperioden i 1890erne havde det været det administrative eller sundhedskollegi­ ale system selv, der havde arbejdet med reformer. Det gælder såle­ des sygekassereformen, der blev fremsat som et lovforslag, udar­ bejdet af Indenrigsministeriet, og det aldrig vedtagne forslag til lov om et Sundhedsråd, hvor størstedelen af arbejdet blev gjort af Sundhedskollegiet selv. 52Men venstreregeringen valgte i stedet at fremsætte forslag, der var blevet udformet af uafhængige kommis­ sioner med politisk og sagkyndig repræsentation. Det havde den fordel, set fra regeringens side, at man opnåede uafhængighed af ministeriets eksperter i Sundhedskollegiet. Dem havde venstre et anstrengt forhold til. 53De repræsenterede den »gamle« del af det lægefaglige system, der var trængt i baggrunden ved dannelsen af de nye offentlige lægefaglige foreninger. Desuden kunne man med en kommission få afprøvet det politiske grundlag, inden frem­ sættelse af eventuelle lovforslag. Denne model blev valgt, da man i 1908 nedsatte Medicinalkommssionen, der udformede for- slagtil reformering af sundhedsvæsenet. Og den blev valgt, da man skulle udarbejde forslag til en ordning af tuberkulosebekæm­ pelsen. Tuberkulosekommissionen blev nedsat ved kongeligt kommisso­ rium den 18. november 1901. Den afgav betænkning i 1903. I 1904 fremsattes lovforslag om statslig tuberkulosebekæmpelse og stats­ støtte til behandlingen. Den nyordning, der blev lagt fast med dis­ se love, blev grundlaget for tuberkulosebekæmpelsen fremover. Den resulterede i opbygning af en række institutioner for behand­ ling af tuberkulose. 54 Sundhedsvæsenets overordnede struktur blev sat til diskussion i den Medicinalkommission, der blev nedsat med lov af 13. marts 1908. Medvirkende til, at der opstod forståel­ se mellem lægerne og politikerne på Medicinalkommissionens område, var utvivlsomt samarbejdet om tuberkulosebekæmpelsen. Lægerne var stærkt utilfredse med Sundhedskollegiets indsats på tuberkuloseområdet. Og omvendt spillede det også en rolle for de nye læger, at de gennempraktisk samarbejde i »Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse« med en fremtrædende venstrepoli­ tiker som I. C. Christensen var blevet overbevist om, at Venstre ikke 130