HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Kampen mod tuberkulosen

lægerne, der naturligt måtte ansættes af kommunerne. Her var lægernes strategi nærmere at få staten til at anvende sinmyndighed overfor kommunerne til at stille krav om skolelæger. Ønske om ret­ lig regulering spillede her en væsentlig rolle, og udgangspunktet på lægemødet i Den Almindelige Danske Lægeforening i 1899 var, at spørgsmålet om skolelæger ikke blev løst, før man fik en lovgiv­ ning. Men et cirkulære kunne også gøre det. 11900 kunne Lægefor­ eningen til sine medlemmer tilkendegive, at man nu mente spørgs­ målet tilfredsstillende løst ved et cirkulære fra Kultusministeriet og ansættelse af skolelæger. 46Også i andre sager anså lægerne kom­ munerne for at være medspiller, f.eks. i spørgsmålet om Køben­ havns kloakering, i spørgsmålet om sammenhængen mellem Kom­ munehospitalet og forskningen. Afgørende for, hvilken myndig­ hed, der var relevant for sagen, var således ikke dogmatisk bestemt, men syntes afgjort ved den lokale infrastruktur og urbaniserings­ grad. Det var tilfældet med skolehygiejnen, hvor der på landet var tale om en vidtspredt, lokalt baseret brugergruppe. Her blev København og købstæderne samt stationsbyerne set som de steder, hvor der ville være tilstrækkeligt befolkningsunderlag for en skole­ læge. 47 Hvor brugergruppen var mindre og der kunne argumenteres for en større specialisering, blev der imidlertid appelleret til staten. Sindssygevæsenet var i vidt omfang statsligt. Reformforslagene gik her i retning af at argumentere for, at kommunerne belastede væ­ senet med tilfælde, der ikke var lægeligt fagligt, men derimod for­ sørgelsesmæssigt begrundede, altså en kritik af manglende respekt for lægefaglige kriterier. Selvom der var tale om et pres til fordel for en kommunal opgave, nemlig forsørgelsen, var lægernes argumen­ ter dermed begrundet i at reservere det egentlige sindssygevæsen som en statslig specialopgave. Også det voksende problem med epileptikere blev fremstillet som en statopgave, som endnu ikke var blevet erkendt, men hvor man utvivlsomt måtte bøje sig for dette krav om lægeligt tilsyn. 48Tuberkulosesagen hørte således hjemme i en udbygget og frugtbar offentlig debat om offentlig finansiering og behandling af en lang række forskellige sygdomme, der blev oplevet som et problem for det moderne bysamfund. Lægerne hav­ de løsninger på disse problemer, fordi de kunne definere dem som specifikke sygdomme, der krævede en specialiseret og standardise­ 127