HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Helle Blomquist

uorden, var en spore. 39 Hele den sammenhæng, hvori fortalerne placerede deres mærkesager, var med til at få dem til at fremtræde som et led i en samlet civilisationsproces. Forandringen skete sam­ tidig med tilflytning til by fra land, således at bymæssig adfærd vandt frem på bekostning af bondekulturen. Også effektivitet i erhvervs- og samfundslivet lå på sinde, når man interesserede sig for en eventuel sammenhæng mellem tuberkulose og alkoholisme. Ligesom alkoholismen påvirkede tuberkulosen den enkeltes mulig­ hed for at tage vare på sig selv og sine, passe sit arbejde, etc. Selv­ om der manglede statistisk dokumentation, fastholdt den officielle analyse den sammenhæng, som var påvist klinisk. 40 Finansielle og organisatoriske muligheder I tilvejebringelsen af denne orden og fornøden statistik til brug for sygdomsbekæmpelsen var hospitalet essentielt af flere årsager. Dels var oplysninger fra praktiserende læger eller ligsynsmænd utilstrækkelige. Kun hospitalet kunne sikre, at oplysningerne kom til at foreligge i den form, med den sikkerhed og kontinuitet og sammenlignelighed, der gjorde anvendelsen mulig til brug for syg­ domsbehandlingen. 41Desuden samlede hospitalet de syge på eet sted, hvorfor det forsynede forskningenmed en række af de, iøvrigt sjældne tilfælde, der var nødvendige for fremskridtet. 42Sammen­ hæng mellem den lægevidenskabelige forskning og hospitalet hav­ de været et klart standpunkt og krav fra lægeside f.eks. i forbindel­ se med opførelse af det københavnske kommunehospital. 43Og det var en sammenhæng, som lægerne til stadighed søgte at udbygge og fastholde, fordi den understøttede det lægefaglige niveau. 44 Politiske forsøg på brud med denne sammenhæng blev angrebet på det skarpeste, som f.eks. når den fremtrædende bakteriolog Carl Julius Salomonsen på Naturforskermødet i 1892 vendte sig mod regeringens forsøg på i lovforslag om nye afdelinger på Frederiks Hospital at give afkald på Kommunehospitalets tilknytning til Uni­ versitetet. 45 Staten spillede en central rolle i lægernes bevidsthed. Som udste­ der af regler, der tilrettelægger den lægevidenskabelige uddannel­ se og som bevillingsmyndighed, var det primært den, der blev anset som adressat for reformkrav. Derfor kunne den endelige løsning af opgaverne godt ligge i kommunalt regi, som f.eks. skole­ 126