HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Helle Blomcjuist

på bekostning af den private. 9Samtidig tyder afgrænsede kvanti­ tative studier på, at den almindelige befolknings brug af lægen steg markant i årene omkring århundredskiftet.10Familien begyndte at vælge lægen fremfor den kloge mand, hvis den hjemlige behand­ ling fejlede. 1 Sygekasserne slog igennem som et finansielt sikker­ hedsnet under behandlerne, såvel som de behandlede.12 Alle disse faktorer markerer en samlet, dybtgående ændring af hele sundhedsvæsenet: (1) den videnskabelige læge blev domine­ rende på behandlingsscenen; (2) det daglige lægebehov blev priva­ tiseret; (3) behandling af alvorligere tilfælde blev statsliggjort; (4) sygekasserne kom til at stå for en semi-offentlig garant for hele systemet. Alt dette skete ikke på en gang. Dog kan udviklingen ikke kaldes for gradvis. De afgørende forudsætninger blev etableret i 1880erne og 90erne hvor sygehusvæsenet og sygekasserne blev udbredt. På denne baggrund må tuberkulosebekæmpelsen ses som en specialisering og udbygning på et nyligt grundlagt statsligt behandlingssystem. Interaktion med det politiske system De lægevidenskabelige behandlere var altså i fremdrift på dette tidspunkt, både som private praktikere og som offentlige behand­ lere. Men hvordan lå det med deres adgang til den offentlighed hvor den politiske interaktion fandt sted? Igennem hele 1800-tallet eksisterede andre fora ved siden af den frie debat eller dagspressen: De skandinaviske læge- og naturforskermøder havde været for­ samlet på skift i de skandinaviske lande siden 1839, Den Alminde­ lige Danske Lægeforening blev dannet i 1857, Det Classenske Litte­ raturselskab for Læger var dannet i 1809 (reorganiseret i 1871) og endelig var der Medicinsk Selskab i København, fra 1890 det lands­ dækkende Medicinsk Selskab. Alle disse tre selskaber var køben­ havnerbaserede, et udtryk for at det lægefaglige tyngdepunkt lå i København, hvor universitetet og Sundhedskollegiet var placeret. Det Classenske Litteraturselskab for læger er nok det, der med mindst ret kan betegnes som sundhedspolitisk diskussionsforum. Bestyrelsesmedlemmerne var fortrinsvis fremtrædede videnskabs- mænd. Formålet var at anskaffe litteratur, der kunne indgå i Uni­ versitetsbibliotekets samling af lægefaglig litteratur, og medlems­ antallet var lavt, under 50. Men Selskabet var udgiver af Bibliotek 120