HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Helle Blomquist

behandlingsanstalter over hele landet med indlæggelse af de pati­ enter, der led af sygdommen. Men det er, hvad der skete, hvis man ser retrospektivt på det. Og det kræver en forklaring, medmindre man tilslutter sig opfattelsen af, at historiens gang beherskes af sto­ re personligheder. Saugmanns artikel var kun anledningen. Min tese er, at projekt tuberkulosebekæmpelse havde en særlig sam­ fundsmæssig funktion i den historiske kontekst. Denne funktion lå ikke alene i den rationelle bekæmpelse af sygdommen, men tillige i det forhold, at lægernes behandlingstilbud bidrog til statsopbyg­ ningen og løste en række sociale og kulturelle opgaver i omform­ ning af befolkningens holdninger, værdier og adfærd. Tuberkulose­ bekæmpelsen blev en politisk sag og et led i samfundets moderni­ sering. Til at varetage bekæmpelsen blev etableret et omfattende apparat, lovgivningsmæssigt, administrativt og behandlingsmæs­ sigt. Inden for dette felt blev et omfattende sæt af beherskelsestek­ nikker bragt i anvendelse, lige fra de mere »hårde« metoder som straf, overvågning, statistik og til de mere »bløde« som æstetik, reklame, underholdning og oplæring af ungdommen. 6 For at en ny lægelig behandlingsmetode kan slå igennem på stats­ ligt plan og ændre en befolknings adfærd, må en række betingelser være opfyldt: (1) Befolkningen må være tilbøjelig til at tage kontakt med den lægelige behandler i en situation, hvor behandling er rele­ vant; (2) lægerne må som faglig gruppe have interaktion med det politiske system; (3) de må selv være i stand til at skabe et fornyen­ de brud med traditionelle holdninger; (4) der må generelt være et mere latent ønske om at forandre holdninger, værdier og adfærd, både hos behandlere og potentielle behandlede; (5) de finansielle og organisatoriske muligheder må eksistere for at opbygge et omfat­ tende, standardiseret behandlingstilbud. Lægerne og behandlingssystemet omkring 1900 Fra begyndelsen af 1800-tallet var Danmark forsynet hovedsageligt med offentligt ansatte embedslæger. Oprindeligt var altså dækning af rigets lægebehov en opgave for statsligt ansatte mænd med en højere uddannelse. Men embedslægerne var aldrig ene ombehand­ lingsopgaven. Apotekere, jordemødre samt kloge mænd og koner udførte konkrete, afgrænsede opgaver. Og i sidste halvdel af 1800- tallet forekom en stigning i antallet af private, praktiserende læger, 118