HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Knud Waaben

Ved Christian IV's kroningsfest i 1596 var der et maskeoptog: kon­ gen og nogle fornemme herrer klædte sig ud, og i optoget sås bl.a. tre negre hvis mørke lød var opnået ved hjælp af masker og tyndt sort stof, der kontrasterede med de hvid-grønne skørter og de voks­ lys de bar i hænderne. De blev i optoget efterfulgt af romerske sol­ dater. 6 Da kongen i 1634 holdt bryllup for sin ældste søn, den udvalgte prins, skal der også i de festlige optrin have været moria- ner, blandt disse to der »vare fangne med bolte om fødderne«. Men efter beskrivelsen har de næppe kunnet konkurrere med den mængde af guder og gudinder, romere og vilde dyr der blev frem­ stillet. 7 Under Frederik III blev de foretrukne forlystelser maskerade og ballet, medens der var en vigende interesse for optog af ridende og gående personer og tematisk opdelte grupperinger på store vogne. Ved en maskerade i 1663 var der ved lodtrækning tilfaldet delta­ gernes par hver en nation eller profession at fremstille. Der var et persisk, et tartarisk og et spansk par, et negerpar og et indianerpar og mange flere. Der kom i disse årtier noget overraskende nyt i her­ skabernes interesse for det som lå langt fra dem, idet man nu ikke blot inddrog hyrder og hyrdinder i legen, men også forklædning som danske bønder, kromænd, gartnere, jægere mv. 8 På Christian IV's tid kom en morian på en elefantryg ind i ele­ fantordenens ordenstegn, og han sidder der den dag i dag i den skikkelse som Christian V gav ham. Mindre nådigt blev den sorte mand behandlet da kongen i 1680 holdt ringridningsfest for sin søster Ulrikke Eleonora. Efter Matthias Skaanlunds beskrivelse red de fornemme herrer med kongen i spidsen mod ringen og kastede hver et lille spyd mod »den stående af pap gjorte fuldkommen morian« (det betyder formentlig en morian i hel figur); i næste run­ de red de med dragen kårde, »hug hovedet af morianen« og samle­ de hovedet op med kårdespidsen. 9 Ofte finder man de til Danmark ankomne levende mennesker i kongelige omgivelser. Et lensregnskab indeholder den summariske oplysning at en syg morian ved navn Peder omkring 1623 blev sendt til Koldinghus »for at fange perler her udi lenet.« 10 På Fre­ deriksborg havde Christian IV i 1620'rne Frans Morian som stald­ dreng . 11 Bedre kendt end Peder og Frans er den sorte dreng i sel­ skab med dronning Sofie Amalie på Abraham Wuchters' portræt og 10