HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Kampen mod tuberkulosen

F lag sk ib for de t m od e rn e 1

A f Helle Blomcjuist

Kampen mod tuberkulosen indtog en fremtrædende plads i det danske sundhedsvæsen i første halvdel af 1900-tallet. Startskuddet til den planmæssige tuberkulosebehandling kom i 1894, da den unge læge Christian Saugmann skrev en artikel i Ugeskrift for Læger om, hvordan man burde bekæmpe tuberkulosen i Danmark. Budskabet var for det første, at tuberkulosen kunne behandles ved systematisk indsats i Danmark, for det andet at dette muliggjorde en mere målrettet indsats med en højere grad af videnskabelig lægeindsats. 2 I de følgende år gik Den Almindelige Danske Læge­ forening ind og støttede sagen. 3 Artiklen resulterede i en faglig debat. Der blev dannet en national forening, der pressede på for at få sat et behandlingsapparat i gang. Nationalforeningen til Tuber­ kulosens Bekæmpelse blev stiftet på et møde den 16. januar 1901 på Hotel Phoenix i København. Det var en københavnerbegivenhed, og en række af tidens prominente personligheder var involveret. Mødet kom istand ved en indbydelse til en nærmere afgrænset kreds af rigsdagsmedlemmer, ledende danske læger, samt medlem­ mer af kommunale råd og forretningslivet, som f.eks. fabriksejer, ingeniør G. A. Hagemann og grosserer Emil Vett. 4 Endvidere del­ tog medlemmer af den nyligt tiltrådte venstreregering, justitsmini­ ster P. A. Alberti og kultusminister I. C. Christensen. Der var des­ uden medlemmer af den øverste administrative sundhedsmyndig­ hed, Sundhedskollegiet blandt stifterne. Det politiske svar herpå var nedsættelse af en kommission. Den udarbejdede to lovforslag, som straks blev grundlag for storstilet offentlig finansiering af en landsdækkende behandlingsindsats. 5 Det kan virke som et provokerende synspunkt, at en artikel i et fagligt tidsskrift, udarbejdet af en læge med en relativt uanseelig placering i sundhedsvæsenet skulle kunne give anledning til kom­ missionsarbejde, lovgivning, opførelse af statsligt finansierede 117

Made with