HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Friherreinde Sophie Adlersparres sommervisit i København

(f.1844) fra Christiania. Fru Froding: evt. et medlem af det kendte handels­ dynasti Froding i en svensk vestkystby. 55. En fremtrædende dansk jurist/sagfører og hans hustru: kan ikke identificeres. Rafaels loggier: henviser til 52 billed­ kompositioner i Vatikanet, Rom, udført 1510erne af maleren Rafael (1483-1520) og hans elever. 56. Jerichaus: Billedhugger Jens Adolf Jeri- chau (1816-83), professor ved Kunsta­ kademiet og dets fhv. direktør, og hans hustru, den polsk-tyske billedkunstner Elisabeth Jerichau-Baumann (1819-81). Om fru Jerichau-Baumann, se Tinne Vammen: »Nærorientalske udflugter«, Den jyske Historiker 1997:79, s.69-85. 57. Optakten til og sølvbrylluppet 19. fe­ bruar 1871 er beskrevet af Elisabeth Je­ richau-Baumann i hendes Brogede Rej­ sebilleder, Kbh. 1881 s. 62. 58. Frederiksborg: Teksten nævner Fre­ densborg, men må nødvendigvis refe­ rere til Frederiksborg, dets slot og gen­ opbygning efter en brand. Magdalenes døtre: ægteskabet med den norske provst gjorde Magdalene Thoresen til stedmor for hans fem børn af tidligere ægteskaber. Selv havde hun som ugift født en søn og med Thoresen fik hun desuden fire. Steddatteren, der refere­ res til er Marie Thoresen (1834-1874). I 1872 forlod hun sin søster og svoger, ægteparret Suzanna og Henrik Ibsen i Dresden i et forgæves forsøg på at ska­ be sig en karriere som lærerinde i Ber­ gen. Hun led af tuberkulose, kom til København, hvor hun en tid arbejdede som husbestyrerinde for Adolph Drew- sen. Hun var siden bl.a. i pleje hos en søster, Sara Ludvigsen, før hun afgik ved døden på et af byens hospitaler, jf Ferguson, Robert: Henrik. Ibsen. Mellom evne og higen, Oslo 1996, s. 206, 208-9. Ibsens søn : identisk med Sigurd Ibsen (f. 1859). 59. En lille, temmelig alderstegen dame: Paludan-Miillers hustru, Charite, født Borch (død 1884). 60. Adam Homo: refererer til titlen på Pa- ludan-Miillers berømte versroman og litterære hovedværk, udgivet Kbh. 1841,1848). Den selvopofrende Alma er romanens kvindelige hovedfigur.

61. Hauchs professorat: Som professor i æstetik udtrykte Carsten Hauch kort før sin død et forgæves ønske om, at Georg Brandes blev hans eftermand på universitetet. 62. En søns opdragelse: fru Thoresens yng­ ste søn Axel Thoresen (1852-1881), offi­ cersaspirant i den danske hær, men fra 1872 ansat i Frederiksværk ved Anker Heegards maskinværksteder, jf. Mag­ dalene Thoresen: Breve, s. 162 f. Hun var selv flyttet til Danmark igen fra Norge og bosatte sig kort i København, før hun flyttede sammen med sønnen i Nordsjælland. 63. Axel: Sofie Adlersparres ægtemand Axel Adlersparre (død 1879). Ankers- vårds: sandsynligvis Ellen Ankersvård, svensk kvindesagsforkæmper, der stod Sophie Adlersparre nær, og dennes ægtemand. Finis P. Fru Jerichau-Bau­ mann udstillede i alt tre værker: Finis Polonice, En græsk Hyrde, samt En Kamevals-Loggia. Hr.Kritic: kan ikke identificeres. 64. Johanne Luise Heiberg (1812-90) boede 1872 i Rosenvænget på Østerbro. Fru Gyllembourg: forfatteren Thomasine Christine Ehrensvård-Gyllembourg (1773-1856), moder til Johan Ludvig Heiberg (1791-1860), forfatter og 1849- 56 chef for Det kgl. Teater. Billedet af fru Gyllembourg: hendes ungdomspor­ træt, malet af Jens Juel. Om Brandes syn på fru Heiberg, se hans Levned, Barndom og Ungdom I, Kbh. 1905, s.227f. 65. Bissens statue: udført af Herman Wil­ helm Bissen. Plejebørn: Fru Heiberg havde tre: Sara (1853-1941), Lelia (1855- 1917) og Anna Heiberg (1857-1907). 66. Nielsen: identisk med forfatteren Bir­ gitte Dorothea Henriette Nielsen (1815- 1900), Frk. Kurck: uidentificerbar. 67. Fru Johanne: evt. identisk med Johanne Louise Krebs (1813-76), forfatter til fle­ re romaner og skribent i Lolland-Fal- ster Stifttidende. Hun bidrog med en historisk artikel »Elisabeth, dronning af Danmark« i Blade for Danske Kvinder Kbh. 1872, s. 56-86, en antologi, der blev til på Caroline Testmans initiativ. En grosserer: evt. identisk med grosse­ rer Krarup, medlem af det i 1872 ned­ 115