HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Knud Waaben

tidligt som i 1255. 2 I det 18. årh. slipper William Hogarth forbin­ delsen med den ældre tradition. Hos ham er der hunde, og perso­ ner fra kolonierne får deres roller som tjenestepiger og tjenere i det engelske hverdagsliv, satirisk opfattet. Til Danmark kom der som gaver til kongefamilien, ved indkøb ude i Europa og med øget skibsfart samlerobjekter i form af frem­ med kunst og håndværk. Meget var »kineseri«, men der kom også fx. morianer på billeder og i figur. I dansk billedkunst kendes mori- anerne bl.a. fra Karel van Manders neger i rustning og fra flere ver­ sioner af den græske fortælling af Heliodor om et etiopisk konge­ par og deres hvide datter. 3 Meget er bevaret i danske samlinger, også fra dyre- og planteverdenen og af etnografiske rariteter. 4 Når man leder efter danske afsmitninger af det eksotiske finder man kun få på scenen. Det ældre danske teater viste jævnlig Fanden og mange mindre djævle, og de var naturligvis sorte, ikke af etni­ ske grunde men for at vise deres væsen og hjemsted. Om moria- nerne vides det at de optrådte i en »dåredans« ved forestillingerne i anledning af Christian IV's dåb i 1577. Og et såkaldt helligtrekon- gersspil, der levede videre i mange variationer efter reformationen, viste i overensstemmelse med legenden den ene konge med sort­ sværtet ansigt. En gammel vise med tilknytning til denne overleve­ ring har i en af de bevarede tekster dette ordskifte:

Herodes han spurgte, som hannem vel tord': »Men hvorfor er den ene saa sort? « »Ja sort er jeg og velbekendt, en Herre, en Konning af Moriensland«.

Teaterhistorikeren Torben Krogh, der beretter herom, antager at den sceniske udformning af helligtrekongersspillene efterhånden udviklede den sorte konge til en lavkomisk figur: »Den hvide mands syn på negeren som et underlegent væsen kom i højste grad til at gøre sig gældende i helligtrekongersoptog og -spil, idet man efterhånden betragtede den sorte konge som en slags syndebuk, over hvis rygstykker pryglene haglede ned, sikkert til stor moro for tilskuerne«. 5 Af en halvt dramatisk virkning var de optog og »inventioner« som blev meget yndede ved store begivenheder i kongefamilien.