HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5
Ulla Johansen
forskelligt erhverv fra kælderen er klart. Når det således på dette tidspunkt udtrykkeligt forbydes, kan det afspejle de tidligere for hold i kældrene i Højbrostræde, ligesom de viser kongens ønske om en zirlig og ren gade, hvorfra færdslen over til slottet gik for kongelige gæster i landets hovedstad. Vandforsyning Der har for indbyggerne i København ofte i byens historie været store anstrengelser forbundet med at skaffe rent drikkevand. Over alt ved jordarbejder i København møder man de kendte vandled ninger af udhulede træstammer - såkaldte pipholter. De ligger under gaderne og de ses inde på matriklerne, hvor de blev ført ind til vandposter og pumperedskaber på gårdspladsen eller måske til vandposter inde i kældrene af specielt fornemme bygninger. Op gennem 1500-1700-årene var vandforsyningen et stort problem for indbyggerne i København. Byens vandforsyning bestod dels af springvand og dels af pumpevand. Springvand fra fjernere højere liggende kilder, bl.a. Emdrup Sø, der blev ledt ind til byen i vand ledninger var det ved hjælp af tekniske foranstaltninger muligt at hente op i springvand .34 Pumpevand derimod førtes ind til vand posterne i byen fra voldgravene - og det siger sig selv at pumpe vandet dermed ikke har været nær så rent som springvandet .35 For skellen mellem spring- og pumpevand lå altså hovedsagelig i kva liteten og dermed prisen for den enkelte husejer, der var tilknyttet et vandkompagni. Ved udgravningen på Højbro Plads blev der som forventet frilagt mange pipholter. Vandledningerne gik fra Højbro stræde ind på matriklernes gårdspladsarealer. Ved de store matrik ler nr. 7 0 /7 2 og 7 1 /7 3 nævnes i vurderinger og brandtaksationer både pumpevand og det langt finere springvand. Udgravningerne frilagde ud over de mange vandledninger des uden to træsatte 1500-tals brønde. Den ene plankebyggede brønd fandtes på matrikel nr. 71 /73 "s gårdsplads og den havde en kva dratisk brøndkasse, der nederst bestod af fire solide bjælker .36 Der over sås planker op langs alle brøndens fire sider. Ved brøndens etablering var der i brøndnedgravningshullet pakket et kraftigt lag blåler omkring brøndkassen før opfyldning. Indenfor i bunden af brønden var nedsat et større bødkret kar, og bunden stod i kote - 0,70 m. o. h. Der var bevaret et afsat skidtlag fra brøndens funkti 248
Made with FlippingBook