HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Palle Schiellerup

på deres placering. Under udgravningen fandtes fundamenter, som henføres til denne bradebænk. Skibsvragene har som nævnt udgjort fundamentet til skibsbroen og deraf bradebænks- anlægget. Hvordan kranen har set ud ved vi ikke. Måske har den set ud som en krantype fra værftet Unrust ved Batavia .19 Denne type kendes ligeledes fra København omkring år 1700 på Motzmanns Plads, det senere Christiansholm .20 Tre pæle kan være spor efter den bagerste konstruktion af kranen. Træet kunne ikke dateres. Dateringen bygger derfor på ovennævnte tegning fra 1749. Seks stykker tømmer kan dateres til ca. 1745. Disse stykker sammen med dele af gangspil, kranfundamentet og tegningen må datere opførelsestidspunktet af hele anlægget med spil og kran til omkring 1745. Fase 6 er skibsbroens forlængelse af fase 3 og 5. Syv pæle er date­ ret og indgår sammen med flere pæle i en indre konstruktion af for­ længelsen af skibsbroen, hvor flere, nu bortgravede pæle, har ind­ gået. Konstruktionen af skibsbroen er ikke ukendt. En publikation om Københavns Frihavn fra 1894 viser, hvorledes en sådan kon­ struktion kan have set ud .21 Mod vandsiderne ses bolværk, og inden i anlægget ses to rækker med lodretstående stolper holdt på plads af en »hammer«. Datering år 1759. De arkæologiske og dendrokronologiske resultater af skibsbroen og bradebænken stemmer fint overens. Der kunne af arkæologisk vej udskilles flere faser af hele havneanlægget, dog kan der stadig herske tvivl om fase 4 's placering og forankring i fase 3. Ligeledes skal det nævnes, at 5 og 6 har været i brug samtidig. Undersøgelsen har med de arkæologiske udgravningsmetoder, der er brugt, kunnet fremvise glemte konstruktionsdetaljer i mari­ time anlæg og den dynamiske udvikling, der er foregået i Grønne­ gårds Havn. Sammenfatning. Skibsbroen og havnebassinet De tidligste anlæg på lokaliteten var to pælerækker, der har været nedrammet nær det dybeste område i Grønnegårds Havn, hvor de formentlig har fungeret som fortøjningspæle. Disse dateres den- drokronologisk henholdsvis til 1583 og 1639. Det vil sige, at der er en mulig sammenhæng mellem den ældst fremdragne pælerække og de pæle, der ses afbilledet på Jan Dirchs og måske specielt på 230

Made with