HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5
Grønnegårds Havn fra naturhavn til havnebassin
pagnies havn 46. Daly, A. Dendrokronologiske undersøgelser af tømmer fra »B&Wgrunden«, Strandga de 3a, Christianshavn, tidligere Grønnega ards Havn. Bd. IV, Skibsvrag. NNU rap port nr. 19. Nationalmuseets 1997 47. Se note nr. 42, jf. afsnittet om Skibes Alder i Dansk Søfarts Historie, p. 37 48. Daly, A. Dendrokronologiske undersøgelser af tømmer fra »B&W grunden«, Strand gade 3a, Christianshavn, tidligere Grønne gaards Havn. Bd. III, Bolværk. NNU rap port nr. 18. Nationalmuseets 1997. 49. Rigsarkivet: DanskeKancelliC, 1,3,7. Kon cepter og indlæg til Sjællandske tegneiser 1681/46 50. Landsarkivet for Sjælland m.m.: Kø benhavns Bytingsprotokoller. Skøde af 20. juni 1687. 51. KD VII, nr. 131 52. KD III, nr. 1052 p. 748: Christianshavns Kvarter nr. 14 53. Landsarkivet for Sjælland m.m.: Kø benhavns Bytings Skødeprotokoller: 17/6 1743 og Ordbog over det Danske Sprog: Skibsredskab. Hvad der hører til et skibs udrustning; især somfællesbetegnelse for mast, sejl, tovværk m.m. 54. Landsarkivet for Sjælland m.m.: Kø benhavns Bytings Skødeprotokoller: 16/6 1749 55. Rigsarkivet: Danske Kancelli. Koncept til Sjællandske åbne breve, 11/10 1743, nr. 322 og Stadskondutørembedet: Grundtaxtmatrikulen af 1755 56. Rigsarkivet: Rentekammeret 2242.11. Kgl. resolutioner og reskipter m. bilag 1720-71 57. Landsarkivet for Sjælland m.m.: Kø benhavns Bytings Skødeprotokoller 3/3 1749 58. Stadskonduktøren. Målebrev 25/1 1748 og Rigsarkivet: Søkrigs Kancelliet. Kan celliekspeditioner, koncepter 1735- 1847:12/3 1748, nr. 50. 59. Klem, K. Skibsbyggeriet i Danmark og Hertugdømmerne i 1700-årene, bd. I-II. Søhistoriske Skrifter XIV. Handels- og Sø fartsmuseet på Kronborg 1986, pp. 94-95 60. Stadskonduktøren: Målebrev 20/5 1756 61. Havnevæsnets Arkiv: Jacob Holms & Sønners ansøgning af 6/6 1919 62. Stadskonduktøren: Målebrev 30/12 1955. 217
Borgerlige civile em beds- og Bestil- lingsmænd. Trellund & Tuxen: Extract aff Christianshavns PanteBoge Anbelan- gende Jonas Trellunds Eiendoms Pantsæt telse, og Lan dsarkivet for Sjælland m .m .: Christianshavns Pantebøger: 2 1 / 4 1669 34. Rigsarkivet: Afregninger III. 147-151. Borgerlige civile em beds- og Bestil- lingsmænd. Trellund & Tuxen: Synsfo- retningen af 28. november 1674 udført af Christianshavns m agistrat: ...den gård, somJonas Trellunds børn boer udi. 35. Dansk Biografisk Leksikon: JonasJensen Trellund 36. Lem ée, Chr. Adskillige store Skibe. Skalk, nr. 2 1999, p. 8 37. Lemée, p. 5 38. R igsarkivet. R entem esterregnskaber. Udgift 1 /5 1623 - 1 / 5 1624. Det er uvist, hvor den Søndre Skanse har væ ret be liggende, men der kan måske været tale om befæstningens yderste halvbastion, der var beliggende overfor Tøjhushavnen. 39. I N ationalmuseet Marinarkæologiske Undersøgelsers beretning: Lemée, Chr. Skibsvragene i Grønnegaards Havn. NMU 1412, 1468, 1478, 1484, 1487, 1490 og 1494, Roskilde 1998 40. Daly, A. Dendrokronologiske undersøgelser af tømmer fra »B&W grunden«, Strand gade 3a, Christianshavn, tidligere Grønne gaards Havn. Bd. II, Skibsvrag m.m. NNU rapport nr. 5. Nationalmuseets 1997 41. Samme bd. III, Bolværk. NNU rapport nr. 18. Nationalmuseets 1997. 42. Jvf. afsnittet om SkibesAlder i Degn, Ole & Gøbel, Erik. Skuder og kompagnier. Dansk Søfarts Historie, bd. 2 1588 - 1720. p. 37. København 1997 43. Lemée p. 6: ... da arbejdet seks år senere var færdigt, og Christianshavn stod fuld ført... Grønnegård Havn var blevet udbyg get med bolværker... Lem ée p. 7: Nr. 7 (vrag nr. 7) endelig synes bygget omkring 1588, også det er endt som kajfundament, nemlig da man anlagde molen ud mod sejl løbet; hvornår det skete, vides ikke sikkert, men det er muligt, det var endnu mens Christians 4. levede. 44. Se afsnit om Vestindisk-guineisk Com - pagnies havn p. 212f. 45. Lemée, p. 7. Se denne artikel p. 212 an læggelsen af Vestindisk-guineisk Com -
Made with FlippingBook