HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Renæssancens bybefæstning på Kongens Nytorv

hand ladit begynde paa Kiøbenhaffns befestning. Først haffuer hand ladit begynde wed Nørreportt att sette wolden om thill Østreportt med stor kamp och lade ferdige giøre och arbede paa wollen. Och thiszligiste haffu­ er hand ladit thend schandsze og hellingen och mur i Nørreportt och haf­ fuer sielff giffued ther thill aff sin penninng och haffuer hafft sin egenn arbeeds karle huer dag på wollen y Arbede med borgerne at det schulde gaa for Sigh.«3 Der må være tale om et større arbejde, for Frederik II udskrev samme år en ekstra skat til adelige, gejstlige og borgere med ejen­ domme i byen til udbedring af byens befæstninger. Og det var ikke småbeløb, der var tale om. Borgere skulle efter en ikke nærmere opgivet procentsats bidrage efter formue, og adel blev anmodet om et års husleje af al ejendom i byen, hvoraf halvdelen skulle betales omgående. Kongen ville på Kronens vegne yde sin part.4 Rekonstruktion af ombygningens takt Udbygningsfasen kunne bedst ses i udgravningsfeltet ved store kampesten, der var sat i flere skifter langs hele feltets vestlige del. Det var særdeles kompliceret at tolke sig frem til en sammenkob­ ling af de stratigrafisk uforbundne stenkonstruktioner, tilhørende byggegruber og senere nedgravninger fra plyndringer af kampe­ sten og murværk foretaget under Christian IV. Plyndringen betød oven i købet, at stenkonstruktionerne fra både Valkendorfs tid og ældre faser var mere eller mindre fjernet. Det gjorde det vanskeligt at rekonstruere udseendet og funktionen af udbygningen i 1500-tal- let, ikke mindst i forhold til og konsekvenserne for den ældre mid­ delalderlige bymur. Den sidste større ombygning af den middelalderlige befæstning blev foretaget omkring 1580 af byens rentemester Valkendorf, og her til hørte en kraftig kampestenskonstruktion (1). Denne ombygning fik kun kort levetid inden Chr. IV foretog en gennemgribende modernisering af byens befæstning i begyndelsen af 1600-tallet. De mest markante spor herfra var en port, Vandporten (2). På baggrund af dennes forløb og en række stenspor (3) kunne forløbet af den nye befæstning rekonstrueres med dens indre (4) og ydre voldfod(5). Den tilhørende voldgrav øst herfor havde i dette område havnefunktion, og resterne af et stenbolværk til kajen var netop synlige i udgravningsfeltet (6). Bag befæstningen blev der registreret rester af bebyggelse (7), og samtidig med porten var en trævandledning (8) og en muret kloak (9). Grafik af Lars Møller Nielsen. 185