HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Renæssancens bybefæstning på Kongens Nytorv A f Mette Svart Kristiansen

Man har ikke tidligere arkæologisk arbejdet systematisk med de yngre faser af Københavns befæstning. Ramsing påviste Christian IV's vold i Nørrevoldgade, men han koncentrerede sig om at undersøge den middelalderlige befæstning.1 Udgravningen på Kongens Nytorv har med de velbevarede rester af befæstningsfaser fra slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet givet en mulighed for at dokumentere befæstningens udvikling kontinuer­ ligt; her kan den følges fra anlæggelsen i slutningen af 1200-tallet til dens sløjfning i 1647. De yngste faser havde efterladt sig særdeles markante spor i udgravningsfeltet. De stammede fra to meget omfattende byggeri­ er, som var repræsentanter for hver deres periode i byens og befæst­ ningens liv. Den ene fase fra slutningen af 1500-tallet var den sidste af en lang række reparationer og udbygninger på den gamle mid­ delalderlige befæstning, mens den anden fase fra de første årtier af 1600-tallet med sin radikale ombygning og tidssvarende udform­ ning varslede nye tider for byen under Christian IV. I forhold til de tidligere perioder af befæstningen er især Christi­ an IV's befæstningsarbejder ualmindeligt godt belyst gennem Ren- temesterregnskaberne, som er en grundig bogføring af statens udgifter.2 Det har derved været muligt at kombinere de historiske optegnelser med de arkæologiske resultater, og der viste sig et til tider særdeles overbevisende - og i detaljen også overraskende - sammenfald mellem de to kildegruppers oplysninger. Valkendorfs ombygning i 1581 Den sidste ombygning af den gamle befæstning kunne i udgrav­ ningsfeltet arkæologisk dateres til anden halvdel af 1500-tallet, og sandsynligvis skal den kobles sammen med den store ombygning under Christoffer Valkendorf i 1581. Valkendorf var på daværende tidspunkt en af landets rentemestre. Den Valkendorfske Bog på Københavns Stadsarkiv siger om Valkendorf, at »Anno 1581 haffuer 183