HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Efter reformationen

teter, som Bymuseets udgravninger afslørede på stedet, med bed­ dinger og bradebænk. Muligheden af at en af de første ostindiens- farere skulle være identificeret ved de marinarkæologiske udgrav­ ninger understøtter dette. På Højbro Plads kunne man følge bygningsudviklingen helt frem til slutningen af 1700-tallet. Ulla Johansen giver i sin artikel om det efterreformatoriske byggeri på Højbro Plads et billede af dagliglivet i et af byens centrale områder. I kældrene har der været beboelse, vinkældre, måske servering, og vandforsyningen til husene har kunnet undersøges. Den store brand i 1795 satte et punktum for beboelsen i denne karré. Som værn mod fremtidige brandes rasen, og som et behov for åndehuller i en by, der atter var ved at spræn­ ge sine rammer, blev huse med en 500-årig historie jævnet med jor­ den for at give plads for et torv og en udsigt fra byens centrum over til slottet. De arkæologiske iagttagelser af oprydningen efter branden i 1795 har konfirmeret den sunde tanke, at oprydningen vist er foregået på forskellig vis rundt om i byen. På Højbro Plads var kældrene fra middelalder og renæssance bevaret, fordi pladsen blot var blevet planeret, mens undersøgelserne i gaderne omkring Nikolaj kirke viste en uhyre grundig oprydning; der var blevet bort­ ryddet langt mere materiale end nødvendigt, før husene er blevet genopført, så overfladeniveauet efter branden faktisk lå lavere end før:2 Således knytter de tre udgravninger, der skal omtales i det føl­ gende, an til en række udviklinger i Københavns historie. Byen bli­ ver rigere, dens borgere bliver mere specialiserede - ikke mindst under enevælden, hvor hoffet skulle betjenes. I højere grad dukker luksusgenstande op i fundene. Handel og transport tager et hidtil uset omfang. Rederne og skibsbyggerne holdt ikke blot til ved Grønnegårds Havn. Børsen blev anlagt med det formål at lette kon­ takten mellem fastboende og tilrejsende købmænd - kompagnierne havde deres hovedsæder og pakhuse på Slotsholmen indtil 1700- tallet. I Strandgade på Christianshavn står stadig det asiatiske kom­ pagnis bygninger. Længere ude, i retning af Holmen, kunne Bymu­ seet ved Trangraven finde de nok mest overraskende knoglefund i byen - enorme hvalknogler, der var blevet hjembragt af hvalfange­ re i løbet af 1600-1700-tallet. Det er nu billedet af en by, som vi kan genkende, fordi så mange bygninger endnu står, og fordi de skrift- 181