HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Efter reformationen

En af de ting, som det arkæologiske arbejde i København har været mest præget af i de senere år, er undersøgelser af anlæg fra nyere tid. Den intensive byggeaktivitet har ført til, at det er blevet muligt at komme til at undersøge områder, der ellers ikke har været til­ gængelige, og hvor anlæggene har været såvel middelalderlige som nyere. På Højbro Plads blev den karré, der har rummet bygninger siden 1300-tallet, revet ned efter branden i 1795, men først for alvor arkæologisk undersøgt i 1994. På Kongens Nytorv fandt man Chri­ stian IV's Østervold kastet op over den opfyldte middelalderlige voldgrav. Tilsvarende var det en chance, da man inden anlægget af forpladsen til Arkitekturcentret Gammel Dok i 1995 fik lejlighed til at undersøge Flådens dok fra 1739. For selv om dokken først var blevet kastet til i 1919, var der mange observationer af fortidens tek­ nologi, der ikke var blevet overleveret i tegninger og fotografier, men som måske kunne fremdrages ved en arkæologisk under­ søgelse. På samme måde skete det i 1996, da den gamle B&W-grund var blevet ryddet for at give plads til et nyt byggeri. Ikke alene stød­ te man på en næsten glemt havn fra 1500-1600-tallet, men man fandt både dele af et skibsværft og en lang række spændende skibs­ fund. Hvad disse sidste angår, måtte Bymuseet indkalde kollegerne fra Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser (NMU), der med deres langt større ekspertise i disse specielle undersøgelser ville kunne løse en opgave, som Bymuseet slet ikke havde kapaci­ tet til. Såvel marinarkæologien som den industrielle arkæologi er nyere arkæologiske discipliner, som først i de senere år har fået deres plads i Københavns arkæologi. Den industrielle arkæologis mulig­ heder for minutiøst at beskrive teknologien i tidligere tiders anlæg fremgår af Palle Schiellerups artikel om beddingerne og bradebæn- ken ved Grønnegårds Havn. At der i denne arkæologiske disciplin samtidig er en række muligheder for at supplere de arkæologiske iagttagelser med studier af de skriftlige kilder, viser Henrik Frede- ricksons artikel om Grønnegårds Havn. Men at der på grænsefla- 178