HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Mette Svart Kristiansen

Knieper. Fra Georg Braun og Franz Hogenberg: Civitates orbis terrarum IV, Köln 1588 (gengivet i Erichsen, J., Københavnske motiver 1587-1807, Kø­ benhavn 1974, p. 16). 18. Naturvidenskabelige dateringer: Se tabel 2 nedenfor. 19. Murstykket blev venligst undersøgt af mus. insp. Mogens Vedsø, Danmarks Kirker. Der kunne ikke konstateres spor efter genanvendte sten, under det forbehold, at genanvendte sten ikke altid lader sig spore. 20. KD I, nr. 16, p. 18: »muros et fossata civi­ tatis«. 21. I enkelte tilfælde er omtalen af befæst­ ningen dog så specifik, at den må tage højde for konkrete forbrydelser. Når man eksempelvis kan løsne byens planker og kravle under dem, må det være fordi, byen reelt har haft planker, - og hvis formuleringen skulle give nogen mening, har der ikke været tale om palisade, men et raftehegn med vandretliggende planker. KD I, nr. 33, p. 43: »muros et fossata ciuitatis«, p. 45: »septa ciuitatis«, p. 45: »fossata... vel planc- ce«, p. 52: »planccas ciuitatis«, p. 56: »pro- pugnacula ciuitatis«, p. 56: »sera seu fir- maturas ciuitatis«. 22. KD I, nr. 185, p. 234. 23. KD I, nr. 186, KD I, nr. 189 og KD I, nr. 232, p. 335. 24. KD I, nr. 127, p. 169. 25. Se note 17 26. Venligst meddelt af rådhusbibliotekar Bjørn Westerbeek Dahl. 27. Nielsen, Kjøbenhavns Historie I, p. 48- 49. 28. Muren er set 1929 foran Hotel d'Angle- terre (AA15), 1941 Kongens Nytorv 19/L1. Kongensgade (AA17), 1941 for­ an Hotel d'Angleterre (AA18), 1961 for­ an A'Porta (AA20). Angivelser i paren­ tes henviser til j. nr. i Københavns Bymuseums arkæologiske arkiv, Kon­ gens Nytorv. Ramsing, bd. III, p. 15-16. 29. Ramsing, bd. III, p. 5. 30. Makrofossilanalyser er foretaget af cand. scient. Annine Moltsen, Natio­ nalmuseets Naturvidenskabelige Un­ dersøgelser (NNU rapport 29, 1998 udgør bilag 10 i udgravningsrapport KBM 1410 på Københavns Bymuse

8. Both, L., Et udgravet Stykke af Kjøben­ havns Fortid, Nær og Fjern, 36, 1873, p. 6 og Ramsing bd. III, p. 6. 9. For nærmere dokumentation af de nedenfor omtalte dateringer henvises til noter i Kristiansen, En tidlig middel­ alderlig bebyggelse ved Kgs. Nytorv? - fra myte til indicium, ovf., samt note 31 og 34, nedenfor. 10. I en tidligere artikel om udgravningen på Kongens Nytorv (Kristiansen, M. S., Moltsen, A. S. A og Henriksen, R S. 1997: Udgravningen på Kongens Ny­ torv, København - foreløbige resultater fra de arkæologiske og naturvidenska­ belige undersøgelser, Naturens Verden 1997/4, p. 406) opgives en præliminær datering på baggrund af de første til­ gængelige dateringer til perioden 1220- 1298, sandsynligvis i begyndelsen af perioden. På baggrund af nye daterin­ ger, må dateringsrammen korrigeres. 11. Nielsen, O. (red.), Kjøbenhavns Diplo­ matarium(KD), bd. I, nr. 30, København 1872. 12. Nielsen, Kjøbenhavns Historie I, p. 43. Muren mente han ligeledes at finde omtalt i 1298, hvor en mur fejlagtigt tol­ kes som beliggende langs med havet. En diskussion af kildens (KD I, nr. 39) oversættelse ses i Frederickson, Øster­ gård - En mytes opståen og udvikling, ovf., Nielsen mente dog ikke, at det var sandsynligt, at hele byen fra starten var omgivet af mure, - mod landsiden måt­ te byen på daværende tidspunkt være befæstet med vold og grav. 13. Jørgensen, A. D., Det ældste Køben­ havn II, Aarbøger for nordisk Oldkyndig- hed og Historie 1877, Kbh. 1878, p. 277- 78. 14. Ramsing, bd. I, p. 100. 15. Bedst bevaret var den middelalderlige vold i Nørrevoldgade. Ramsing kunne her iagttage befæstningens snit, efter­ hånden som den blev bortgravet. Hvor det naturlige terræn lå dybt, var det muligt at opmåle »hele det ældste Voldprofil«. Ramsing, bd. III, p. 4-6. 16. Naturvidenskabelig datering: Se tabel 1 nedenfor. 17. Dobbeltprospektet af København fra land og vandsiden er et usigneret kob­ berstik, antagelig efter tegning af H. 174