HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Mette Svart Kristiansen

ikke i alle tilfælde var et udtryk for en kronologisk udvikling. Det blev derfor muligt at opdele den middelalderlige befæstning i tre egentlige faser; nemlig opbygningen af den højmiddelalderlige voldfase, bestående af flere overlejrende lagfaser med tilhørende bymursfundament i flere skifter, middelalderlige konstruktioner yngre end ældste voldfase og over disse igen voldfaser, som - idet de i øvrigt er udaterede - må relateres til enten den senmiddelal­ derlige eller eftermiddelalderlige befæstning. Af de mange voldfaser var den ældste voldfase ikke overrasken­ de bedst bevaret. Voldtoppen var netop bortgravet. Volden havde en omtrentlig bredde på 7-8,5 m og en højde på mindst 1,7 m. Den var hermed lidt smallere end på den formodentlig ældre del af strækningen rundt om byen. Ramsing har ved flere lejligheder undersøgt den nordlige og østlige del af befæstningen. Volden dan­ nede her et velafrundet dige, 10-11 m bredt og omtrent 2 m højt.15 Bag den ældste voldfase lå en voldgade med en regelmæssig og fast belægning af småsten og enkelte knogler.16 I belægningen sås en del hjulspor. Gaden blev senere overdækket af en yngre voldfa­ se. Gaden lå 2,2 m under nuværende gadeniveau. Ramsing har tid­ ligere registreret voldgade andre steder. Med udgravningen på Kongens Nytorv lykkedes det for første gang at påvise Københavns bymur, og dette var et af udgravnin­ gens mest spændende resultater. Det kunne samtidig påvises, at den ældste befæstningsetape fra højmiddelalderen og bymuren var sam­ tidige. Herved adskilte denne del af befæstningen sig på afgørende vis fra de tidligere undersøgelser af byens ældste befæstning, hvori der ikke var registreret bymur. Denne sidste etape på halvkreds- volden omkring byen blev formodentlig startskuddet til nye og afgørende ombygninger på Københavns befæstning, så den i løbet af middelalderen efterhånden overalt blev forsynet med mur. Fundamentet til den middelalderlige bymur kunne i mere eller mindre fragmenteret grad følges i store dele af feltets udstrækning. Der var dog ikke bevaret rester af stående bymur. Senere tiders ombygninger, og de omfattende opgravninger af byggematerialer under Christian IV havde sat deres tydelige spor, og stedvis var en bred grøft efter opgravningen det eneste spor af det tidligere impo­ nerende bygningsværk. Fundamentets bredde var mindst 1,4-1,7 m. Den østligste del af

162