HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5
Den middelalderlige bybefæstning på Kongens Nytorv A f Mette Svart Kristiansen
1 1854 stødte man under sløjfningen af byens volde uventet på res terne af det middelalderlige Nørreport, som nu så dagens lys efter at have været indkapslet i byens volde flere hundrede år. Dette fund, som afslørede »den Uvidenhed, hvori vi desværre befinde os næsten overalt, hvor der træffes paa Spor a fen svunden Tid«, blev anled ningen til den første videnskabelige bearbejdning af byens ældre befæstning, udgivet året efter af G. F. Lassen.1 På baggrund af skriftlige kilder og kortmateriale beskrev han som den første udvik lingen af byens befæstning fra middelalderen til enevælden. H. U. Ramsing leverede i 1940 den næste omfattende fremstilling af byens middelalderlige befæstning. I den mellemliggende tid hav de han foretaget omfattende arkæologiske iagttagelser, særligt ved anlæggelsen af Boulevardbanen på Nørrevold.2 Derved kunne det skriftlige materiale konfronteres med det arkæologiske. Ramsing mente, især på basis af egne iagttagelser, at kunne rekonstruere ud seendet af den middelalderlige befæstning og dens forløb i næsten hele sin udstrækning. Især Pontoppidan og O. Nielsen havde tidli gere på baggrund af skriftlige kilder kombineret med en god porti on fantasi fremsat forskellige forslag til den højmiddelalderlige bys afgrænsning, og disse ældre teorier kunne nu endelig afkræftes.3 Ramsings resultater gjaldt i over 50 år. Der er i den tid ikke blevet foretaget så dybdegående arkæologiske og arkivalske undersøgel ser, at de på afgørende vis har kunnet ændre hans omfattende arbej de. Det blev dog efterhånden klart, at Ramsings konklusioner kun ne være meget vidtgående, og at de ofte var dannet på et, hvad man i dag ville karakterisere som ukorrekt, metodisk grundlag. Det er på baggrund af det foreliggende materiale desværre ikke muligt at efterprøve hans resultater. Hans publicerede profilsnit af volden viser sig nemlig at være rekonstruerede rentegninger på baggrund af løse skitser i lommebøger, og det fremgår ikke klart, hvad han har set på stedet, og hvad han har rekonstrueret.4 154
Made with FlippingBook