HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Ulla Johansen

lægningsfladerne. Stratigrafisk var det ikke muligt at sammenkæde de omtal­ te brolægninger med brolægningsfla­ derne inde i hovedfeltet. 25. Murstykkerne KBM 1213 El og EF. 26. Nielsen, O. 1881: Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse, 1. del: Kjøbenhavn i Middelalderen, s. 145 (han placerer hu­ set på østre hjørne af Amagertorv og Højbrostræde). Bruun, C. 1887: Kjøben­ havn. En illustreret Skildring af dets Historie, Mindesmærker og Institutio­ ner bd., 1, s. 84f. (samme placering som O. Nielsen, men skriver ud mod Læderstræde - hjørnegrunden har ikke placering ud for Læderstræde!). Kjers- gaard E. 1980: Byen og borgen Havn. Københavns Historie bd. 1 indtil år 1600 (Cedergreen Bech, S. m. fl. red.), s. 157 (gården placeres stadig iflg. traditi­ onen ved Amagertorv) og Ramsing, H. U., Københavns Ejendomme 1377-1728. II. Strand Kvarter, s. 15f., der placerer Hans Bogbinders gård på matrikel nr. 71 - efter 1689-matriklen). 27. Lindberg, K. 1996: Sirenernes stad København By og bygningshistorie før 1728. Bd. III, s. 58ff. 28. Kjersgaard, E. 1980, s. 156f. 29. KD I nr. 197. 30. Kjersgaard, E. 1980, s. 152ff. 31. Samme s. 157ff. 32. Se bl.a. Gamrath, H.: » Tidstavle over Københavns ældre historie til ca. 1600« i KØBENHAVN før og nu - og aldrig bd. 11, s. 146ff. 33. Spørgsmålet er, om kilderne giver dækning for fremstillingen i H. U. Ramsing, Københavns Ejendomme 1377-1728. II. Strand Kvarter, s. 15, der her refereres. 34. Samme. 35. Kjersgaard E. 1980, s. 156f. 36. de Thurah L. Hafnia Hodierna, Kbh. 1748. Genudgivet 1967 med efterskrift af S. Linvald, s. 189f. 37. Bruun, C., s. 84ff. 38. KD I nr. 185, s. 236. 39. KD I nr. 292. 40. Ramsing H. U., Københavns Historie og Topografi i Middelalderen 3. bd., Kbh. 1940, s. 183, med henvisning til KD 1 ,185. 41. De af H. U. Ramsing, Københavns

grøft F, så lagets udbredelse i øst-vest- lig retning er ikke fuldt klarlagt. 14. Ved en planlagt hævning af terrænet kan teglstensbrokkerne naturligvis være kørt til Højbro Plads-området fra andre dele af byen. 15. TL-dateringerne er alle gennemført af Vagn Mejdal, Nordisk Laboratorium for Luminescensdatering, Forsknings­ center Risø. 16. En TL-datering af meget orange tegl­ stumper i brolægningsfladen S på afgravet undergrund gav resultatet 1100 +/-50 år!. Resultatet er baseret på flere målinger. Hvis resultatet er rigtigt, drejer det sig om meget gamle teglsten her i Danmark. Keramikdateringen af den brolægningsflade, som teglstyk­ kerne indgik i, siger derimod engang i 1300-årene, så rigtigheden af daterin­ gen kan bringes i tvivl. 17. KBM 1213: murstykkerne EB og SA. 18. Den yderst sparsomme fundering under de påtrufne murværksstykker var kendetegnede for både middelal­ derlige og efter-reformatoriske mur­ stykker. Kun i området længst mod syd over den gamle strandkant blev der påtruffet kraftige kampestensfunda­ menter. Ellers stod murene oftest direk­ te på ældre kulturlag. 19. I middelalderen opereredes ikke med matrikelnumre. Den første matrikule- ring i København skete i 1689, hvorfra de her benyttede matrikelnumre stam­ mer. Da Højbro karréen blev nedlagt, har området ingen nyere matrikulering opnået. 20. Tønden har benævnelsen KMB 1212 OF. 21. Dateringen er foretaget af O. Hylleberg Eriksen, Nationalmuseets Naturviden­ skabelige Undersøgelser. 22. Kohornene er fjernet for at blive brugt til f.eks. kamme og andet, mens kostej­ lerne herefter er et affaldsprodukt. På den store mængde stejler fra netop den­ ne brønd sad alle stejlerne tilbage på en rest af kokranier. Man kunne se, at køerne var blevet slået ihjel med et slag i panden. 23. Ramsing H. U., HMK 2,1909-10, s. 544ff. 24. Dateringen bygger på keramik- og sko­ materialet fra affaldslag imellem bro­

152