HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5
Ulla Johansen
De arkæologiske undersøgelser kunne desværre ikke føres ud i Højbrostræde og Store Færgestræde, så en arkæologisk datering af de to gadeforløb kan fortsat ikke gives. Problemstillingen for de arkæologiske udgravninger For forståelsen af købstaden Københavns udvikling kunne de ar kæologiske undersøgelser på Højbro Plads måske besvare vigtige spørgsmål: På hvilket tidspunkt blev området inddraget til Køben havns ekspanderende bebyggelse eller til andre dele af købstadens bymæssige aktiviteter? Hvornår fandt det første byggeri sted? Hvordan blev området byggemodnet, og hvilken form for bebyg gelse var der i givet fald tale om? Placeringen og karakteren af den tidligmiddelalderlige og høj middelalderlige havn spiller en stor rolle i diskussionen om den topografiske udvikling af København,7 men sikre datérbare bol værksforløb eller havnefronter er ikke i nyere tid blevet arkæolo gisk påvist i København. H. U. Ramsing omtaler en række af ned- hamrede pæle ved Nationalmuseets undersøgelser i 1901 på Højbro Plads under den sydligste del af huskarrén, som brændte i 1795.8 Pælerækken tolkedes af Ramsing som rester af et havnebolværk. Gravningen af tilslutningskloakgrøften fra selve Højbro Plads og sydpå, forbi statuen af Absalon, ville give mulighed for en nyvur dering af udviklingen langs stranden, idet der her ville fremkomme et langt snit på tværs af strandområdet i området lidt øst for den formodede placering af den middelalderlige Højbro. De naturlige terrænforhold på stedet De arkæologiske undersøgelser på netop dette sted viste de natur lige topografiske forhold som en fladbundet kyst- og strand strækning, hvis sandstrand kun langsomt faldt mod syd ud til det smalle farvand, der skilte bysiden fra Strandholmen, hvor først Absalons borg og senere Københavns slot opførtes. Sandstranden på bysiden var i den tidlige del af middelalderen et sted mellem 15-20 m bred, og terrænet lå mellem kote 0.30 m. o. h. i nord og -0.20m. o. h. i syd. I forhold til nutidens bygninger på Høj bro Plads lå stranden omtrent ud for Højbro Plads nr. 4 og 13. Fra sandstrandens sydlige udstrækning sås et mod syd faldende og na turligt vandaflejret sandlag, der knap 35 m længere mod syd ude i 134
Made with FlippingBook