HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5
København i høj- og senmiddelalder
ledes, at oversvømmelser var en reel mulighed i de lavereliggende dele af den nye bydel. Både i Lille Kirkestræde og på Højbro Plads var det muligt at føl ge bebyggelsen på grunden helt fra 1200-tallet og frem til i dag. Det allermest spændende ved de to udgravninger så tæt på hinanden var dog forskellen på, hvorledes den ældste bebyggelse på stedet så ud. I Lille Kirkestræde fandt man lergulve og spor af bindingsværk. På Højbro Plads bestod bebyggelsen af huse bygget i tegl - stenhuse. Den første bevarede bebyggelse på Højbro Plads-området var da også noget senere end Lille Kirkestrædes; de udgravede teglstens kældre stammede fra første halvdel af 1300-tallet og vi ved intet om, hvad der har ligget her før. Både stranden ved Højbro og Lille Kirkestræde viser, at en bygge modning af området skete i begyndelsen af 1200-tallet - i Lille Kir kestræde endda dateret til 1220/erne, på det tidspunkt hvor Absa lons slægtninge arbejdede stærkt på byens udvikling med kirke- og klosterbyggerier, og det er ingen tilfældighed, at det er området lige overfor borgen på strandholmen, der gror op på denne tid. Også bor gen blev yderligere udbygget, idet den formodentlig i løbet af 1200- tallet blev udstyret med teglstenstårne. I løbet af 1200-tallet forvandlede København sig fra en lille flække til en anselig købstad. De fleste af byens kirker byggedes i denne pe riode. Befæstningen hævede sig fra slutningen af århundredet over det stade, der var det almindelige i Danmark: Volden kronedes nem lig fra slutningen af 1200-tallet med en mur på det østligste stykke ved det nuværende Kongens Nytorv. Senere kom der også mur på andre dele af volden - mod vest tilsyneladende først så sent som o. 1500. Befæstningens omkreds viser, at den omfattede en middelalderlig by med plads til at vokse. Ikke alle steder kom bebyggelsen lige hurtigt. Meget af jorden indenfor voldene blev fortsat dyrket, og det var først et godt stykke op i 1600-tallet, at bebyggelsen nåede ud til murene på alle sider. I 1300-tallet trænger stenhusene sig ind i bybilledet. På Højbro Plads lå den tidligste datering o. 1330, men i opfyldslagene ved stranden fandtes mursten, der kunne dateres et helt århundrede tidligere. Også i det skriftlige kildemateriale ses stenhusene at kom me til i 1300-årene. 1400-tallet er den periode, hvor kongemagten overtager byen. I 120
Made with FlippingBook