HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Forord

Arkæologien har været meget synlig i det københavnske gadebille­ de i de senere år. Arkæologiske udgravninger på byens gader og pladser i forbindelse med metrobyggeri, opførelsen af nye bygnin­ ger, fjernvarmeanlæg og udskiftninger af vandledninger har afløst hinanden i en stadig hyppigere takt. Resultatet af disse under­ søgelser har givet nye oplysninger om Københavns historie, og det­ te har igen givet anledning til at revidere mange aspekter af synet på Københavns arkæologi og historiske topografi. I dette bind af Historiske Meddelelser om København præsenterer Københavns Bymuseum en række af disse udgravninger og belyser deres betyd­ ning for en ny forståelse af hovedstadens historie og topografi. Arkæologien er af afgørende betydning for forståelsen af Køben­ havns opståen og udvikling i tidlig- og højmiddelalder, hvor det skriftlige kildemateriale er så spinkelt. Men også i de perioder, hvor man almindeligvis mener, at de historiske kilder flyder rigeligt, kan arkæologien vise nye sider af byens liv og bidrage afgørende til at skabe ny diskussion. De arkæologiske undersøgelser, der omtales i denne bog, spænder fra vikingetid til oprydningen efter den store brand i 1795, og den nye indsigt, som de har givet, strækker sig over hele dette tidsspand. Publikationen af københavnske udgravninger har altid voldt pro­ blemer. Der har igennem de sidste hundrede år alt for ofte manglet tid og arbejdskraft til at få offentliggjort resultaterne af de arkæolo­ giske undersøgelser. Med dette bind håber vi at få rådet bod på en del af dette efterslæb. Men samtidig har det været vigtigt for os at binde undersøgelserne sammen med de perspektiver, somden nye­ re forskning er kommet frem til, således at denne bog også frem­ træder som et overblik over den nyeste arkæologiske og historisk­ topografiske forskning i København.

Jørgen Selmer

Henrik Gautier

Københavns Bymuseum

Københavns Stadsarkiv

7

Made with