HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

En tidlig middelalderlig bebyggelse ved Kongens Nytorv?

Clemensstaden. Dette giver særdeles spændende perspektiver for de kommende diskussioner af byens tidligste topografiske udvik­ ling. Dateringsgrundlaget for begge bebyggelser er imidlertid sta­ dig for svagt til en egentlig diskussion af samtidighed eller alders­ forskel. Tidligere teorier, ikke blot omkring Østergård lokalt i karréen, men også vedrørende østbyens alder generelt, har været spundet over et fåtal af skriftlige kilder, og der har ikke været foretaget arkæologiske undersøgelser, som har kunnet kaste yderligere lys over problemet. Med udgravningen på Kongens Nytorv er der skabt et fornyet grundlag for diskussionen om byens tidligste opkomst.

NOTER

1. Both, L. 1873: Et udgravet Stykke af Kjøbenhavns Fortid. Nær og Fjern, 36, p. 5-7. 2. Kjersgaard, Erik 1980: Byen og borgen Havn. Københavns Historie, bd. 1, red. Sv. C edergreen Bech m.fl., København, p. 33-35. Et »motte-and-bailey«-anlæg er en borgtype, der især forekommer i Frankrig. Den består af en forborg med beboelse og økonomibygninger, hvor­ fra der er adgang til en borgbanke med en fortifikatorisk bygning. Typen fin­ des i tillempet form i Danmark. 3. Stiesdal, H. 1975: Absalons borg, Chri­ stiansborg slot, b d .l, red. Kristian Hvidt m .fl., København, p. 1-3. 4. For Ø stergård-m yten i forbindelse med Boths observation og senere tolkninger, se Frederickson, ovf. 5. Københavns Bymuseum , Arkæologisk arkiv, Kongens N ytorv 13, Magasin, KBM 1664 og 2028. U d gravnin gen ledes af stud.m ag. Lisbeth L. Poulsen. 6. Se Frederickson, ovf. 7. Der er i alt foretaget 9 kulstof-14 date­ ringer af skelfaserne, hvoraf der må ses bort fra 2 (dateringerne K -6816 og K- 6808), da der må være foretaget fejl eller ombytning af prøver.

8. N aturvidenskabelige dateringer fra skelgrøft ACL - 1. skelfase sam t ned­ gravning syd herfor: Se tabel 1 neden­ for. 9. N aturvidenskabelige dateringer fra skelgrøft ABD -? OU,- 2. skelfase: Se tabel 2 nedenfor. For dateringen af grøftens funktionstid må det præ ciseres, at det daterede knoglemateriale i lag ABA blot giver en datering af fyldet som samtidig med grøften eller ældre. Dermed skal det daterede opfyldslag anvendes til en datering af den bag skellene liggende bebyggelse og ikke direkte til en date­ ring af skellets alder. Hørbundtet EFS giver derimod en funktionstid på grøf­ ten, idet rødningen er foretaget i grøf­ tens funktionstid. Da der formodentlig blev fundet tegl i anlæg under grøft ABD, må funktionstiden som indikeret af EFS sandsynligvis indsnævres til ikke ældre end anden halvdel af 1100- tallet. Dette stemm er overens med dateringen af opfyldslag AGX i grøft OU. Der blev kun registreret ganske få kera­ mikskår. Fra opfyldningslag CHZ i den 113